Professor Ayres (Raimondo Barbieri) forsker i etruskernes gamle trolddomskunst. Og nu har han gjort opdagelsen ved et gammelt italiensk slot.

Men da han forsøger at åbne porten til en ældgammel og hemmelig krypt, får han åbnet op for frihed og frisk luft til en hel klan af zombier.

Professor Ayres har forinden inviteret seks venner til at komme til slottet for at se hans fantasiske opdagelse. Men da de ankommer, er professoren væk.

Vennerne tager det ikke så højtideligt. Ayres er jo videnskabsmand, og som sådan mærkelig og utilregnelig. Vennerne regner med at kunne nyde nogle dage på det store slot og hygge sig i de smukke omgivelser.

Men sådan skal det ikke gå. Zombierne er løse. Og de er sultne ... meget sultne.

Allerede fire minutter og otte sekunder inde i
Zombie - Nattens terror (Le notti del terrore), hvor professor Ayres, der ligner en mellemting mellem en rar bedstefar og Simon Spies, bliver ædt af de første ubehjælpsomme zombier, vidste jeg at underholdningen var sikret.

I meget lang tid - faktisk næsten helt til slutningen - undrede jeg mig over titlen "Nattens terror", da handlingen hovedsageligt udspiller sig i dagstimerne. Men okay, måske har Italien mange lyse nætter, hvad ved jeg? Men natten falder da på til sidst.

Skuespillet er ganske forfærdeligt, og det gør det bestemt ikke bedre, at den amerikanske dubbing ikke falder så heldigt ud, men sådan er det jo i denne genre fra denne tid. Det er det, der gør dem så umanerligt underholdende.

Det ene vennepar, Evelyn (Mariangela Giordano) og George (Roberto Caporali), har medbragt deres barn Michael. Og hvilket barn!! Nu er jeg ikke lige kendt for min politiske korrekthed, så undskyld mit udtryk. Men dette "barn", spillet af Peter Bark, er så degeneret, at han nærmest er mere frygtindgydende end papmachezombierne.

Peter Bark var 25 år gammel, da han spillede rollen som barnet Michael. Men instruktøren, Andrea Bianchi, kunne ikke andet end at bruge en voksen til denne karakter, der lider af et stort Ødipuskompleks.

Moderen, spillet af den tids superstjerne i den slags genrer´, Mariangela Giordano, har en snert af Jokastekompleks, hvilket munder ud i en meget bizar scene, spiller ikke helt så ringe. Men stor kunst er det ikke.

Zombie - Nattens terror kendes også under titlerne Burial Ground, Nights of the Terror og Zombie 3. Instruktøren står blandt andre også bag kultfilmene Giallo A Venezia og Strip Nude for your Killer, så der er naturligvis lidt lumpen erotik med.

Zombie - Nattens terror er bestemt ikke verdens bedste zombiefilm. Men den er en udmærket og yderst underholdende en af slagsen og kan anbefales til zombie-freaks med de store humoristiske briller på.