Johnny (Dustin Nguyen) og politimanden Peter (Sahajak Boonthanakit) er begge tidligere elitesoldater. Så da en ung kvinde findes dræbt i Bangkok, og viser sig at være Johnnys datter, trækker de to atter i arbejdstøjet sammen.

Målet er at finde drabsmanden og stille vedkommende til regnskab. Stedet er Bangkoks underverden, for det viser sig nemlig hurtigt, at Johnnys datter var en eftertragtet og velbetalt prostitueret.

De to tidligere elitesoldater skyr nærmest ingen midler for at finde gerningsmanden. Men da de under jagten på oplysninger støder på narkogangsteren Steven (Scott Adkins), bliver volden og brutaliteten optrappet ganske gevaldigt ...

At kalde Zero Tolerance for vellykket ville unægtelig være at tage munden meget, meget fuld. For den er snarere det stik modsatte.

Filmen er langtrukken, der til tider nærmer sig det kedsommelige. Men hvad værre er, så er den tilmed også så rodet, at jeg flere gange undervejs helt tabte tråden.

Men bevares, der er da noget at beskue for husarerne i Zero Tolerance. Hvis ellers man er til bare bryster og sparsommeligt klædte kvindekroppe.

For begge dele er der skam rigeligt af. De bidrager dog ikke en døjt til den noget tyndbenede historie og virker mere som et middel til at "trække kunder i butikken".

Lidt på samme måde som filmens coveret. Her dominerer et billede af den britiske actionskuespiller Scott Adkins (blandt andet Green Street Hooligans: Underground) i en grad, så man umiddelbart forledes til at tro, han spiller en hovedrolle, hvilket slet ikke er tilfældet.

Teknisk set er der heller ikke meget at råbe hurra for. Hverken billed- eller lydside udmærker sig. Ligeledes med skuespillet, hvor flere af karakterne ender med at fremstå lige så utroværdige som filmens handling.

Alt i alt er Zero Tolerance noget af en skuffelse, for den holder på ingen måde, hvad der lægges op til. Ok, der er da godt med action osv., men det drukner desværre helt i den rodede fremførelse og langtrukkenheden. Så må indrømme, at det næppe bliver til et gensyn for mit vedkommende.