

I London bliver en række kriminelle og politifolk
brutalt myrdet. Det engelske politi frygter at en ny bande, bestående af
teenagere, er på vej ind i narkomiljøet. De beslutter sig derfor for at bede det amerikanske narkopoliti,
DEA, om hjælp.
DEA sender derfor
John Harris (Harvey Keitel) til London for at bistå det engelske politi. Officielt som
rådgiver. Men inden for kort tid er Harris dybt involveret i efterforskningen af banden, der ledes af amerikaneren
Carl Frazer (Viggo Mortensen).
Harris kommer i kontakt med den unge
Christian (Craig Kelly), der er en del af det kriminelle miljø. Både i kraft af sin familie og sin
omgangskreds. Med hjælp fra Christian kommer Harris hurtigt tættere på den nye narkobande.
Young Americans (The Young Americans) er en meget engelsk film på flere måder. Det betyder blandt andet, at der er et hav af personer i fortællingen, hvilket er med til at gøre det lidt
svært at følge plottet første gang, man ser filmen.
Omvendt er den også meget
stilren og meget af den humor, der er, er meget britisk. Der er en
del action, men ikke nok til at kalde det en rendyrket actionfilm. Det er der simpelthen for mange ligegyldige scener og personer i filmen til.
Til gengæld er
Young Americans er rigtig godt håndværk. Billedsiden får London til at fremstå meget realistisk og flot. Så her er der ikke en finger at sætte på noget som helst.
Skuespillet er også ganske godt stort set hele vejen rundt, ikke mindst gør de primære skuespillere rigtig gode figurer. Blandt andet
Harvey Keitel som den hårdkogte amerikanske narkobetjent.
Også dansk-amerikanske
Viggo Mortensen gør en god figur. Det er dog ikke en helt så fremtrædende rolle, som han er blevet forvænt med de seneste mange år.
Alt i alt er
Young Americans en ganske
hæderlig film. Den ville dog have vundet en del ved at have været lidt strammere i sin handling og med knap så stort et persongalleri.