
Gan Takada (Sho Sakura) og kæresten
Ai Kaminari (Saki Fukada) lever et dobbeltliv, hvor de tilsammen er den duoen
Yatterman - en form for superhelte, der bekæmper kriminalitet.
De er glade for
robotter, som de sammen har bygget flere af. Ikke mindst deres to hjælpere,
Omocchama og den hundelignende
Yatterwan.
Som repræsentanter for kriminaliteten i det
fiktionelle univers finder man
Dorombo-banden. Denne trio af forbrydere, der også formår at bygge specielle robotter, ledes af en kvindelig boss,
Doronjo (Kyoko Fukada).
Efter at forbryderne har mere eller mindre ødelagt store dele af
Tokyoko, kommer Yatterman-teamet på banen for at tage
kampen op. Da Dorombo-banden begynder at få overtaget, kommer de under deres jubel til at trykke på
selvdestruktionsknappen i deres mekaniske hovedkvarter.
Da røgen løfter sig, dukker en ung pige op. I hænderne har hun en
bå sten. Den blå sten viser sig at være en del af
Kranie Stenen, som pigens far, der er en
Indiana Jones-agtig arkæolog, er på en mission for at finde.
Dorombo-banden blander sig i jagten på Kranie Stenen, som de selvfølgelig vil have til
kriminelle formål. Til gengæld går
superhelte-duoen, naturligvis, ind på på arkæologen og hans datters side.
Begivenhederne tager fart med masser af
forviklinger og
underlige tiltag undervejs. Og, selvfølgelig, masser af
kampe mellem de onde og de gode, hvor superheltene, som det nu engang skal være, ender med at
vinde.
Yatterman er meget japansk, og kan minde lidt om et japansk game-show:
Overgearet og
overdrevet til det nærmest ekstreme.
Der er masser af
parodier på steder, ting og personer, men mange er desværre meget
japansk inspirerede og vil næppe blive fattet af specielt mange danskere.
Hele universet i
Yatterman er meget
tegneserie-agtigt. Det er helt bevidst fra instruktørens,
Takashi Miike, side, idet
Yatterman er baseret på et
anime tv-show fra 1970'erne af samme navn.
Selv om handlingen i
Yatterman til tider kan virke
voldsom, er løjerne dog i bund og grund aldeles
harmløse. Kampene mellem det gode og det onde foregår således i
Bugsy Malone-inspireret stil, hvor ingen kommer til skade.
Yatterman, der er underholdende på sin egen helt specielle facon forudsætter, at man kan
læse underteksterne for at kunne følge med. Med mindre selvfølgelig, man kan
japansk.