For et par år siden var franske gyserfilm det helt store hit. Der var noget ved deres ekstreme og intense film, der tiltrak og fascinerede folk.

Før det var det de japanske gysere, der skræmte folk fra vid og sans. Noget tyder på, at det nu handler om de spanske film, hvor vi blandt andet har haft film som The Orphanage og Julia's Eyes fra Guillermo Del Toros produktionsselskab samt de mindre [•REC]-film.

Wake up and Die (Volver a morir) er endnu en film i rækken. En psykologisk thriller, der udspiller sig i et minimalistisk set med to hovedpersoner.

Camila (Andrea Montenegro) vågner med tågede minder om den foregående aften, ved siden af en fremmed mand i en ukendt lejlighed. Der går ikke lang tid før den fremmede mand afslører sig selv som seriemorderen Dario (Luis Fernando Bohórquez), hvilket får fatale konsekvenser for Camila.

Det er her det utænkelige sker. Camila vågner igen ved siden af Dario, med minder om hændelserne, der ledte op til hendes død. Det er ikke helt ulig Groundhog Day, hvor Bill Murray gennemlever den samme dag igen og igen.

Der er dog vigtige forskelle mellem Wake up and Die og Groundhog Day. Navnlig at Camila ikke vokser som person. Det er i stedet vores viden om lejligheden og Dario der udvides.

På den måde kan filmen måske bedre sammenlignes med den tyske klassiker Run Lola Run, hvor Lola forsøger at redde sin kæreste, hvilket vises igennem utallige mikrovariationer på det samme scenarie, hvor Lola bliver ved med at tabe på forskellige måder. For Lola vokser ikke som person, men vi som tilskuere får set alle tænkelige måder scenariet kan udspille sig på, hvor der kun er én lykkelig slutning.

På den måde er det meget som et videospil, hvor spilleren prøver at vinde ved at afprøve forskellige ideer indtil det lykkedes.

Det virker langt hen af vejen for Wake up and Die. Selvom der kun er to karakterer i hele filmen, så opbygger filmen en fin fornemmelse af situationen, omgivelserne og Dario.

Vi får langsomt frigivet flere og flere informationer, der udvider Camilas muligheder for at finde en udvej. Det skaber et fint flow i historien og er med til at spændingen fastholdes.

Filmen falder dog helt fra hinanden hen mod slutningen, hvor filmen går fra at være yderst makaber til at være ufrivilligt komisk, afrundet med en anti-klimatisk og klichéfuldt afslutning. Det her er ikke nogen Run Lola Run og det er bestemt ikke en Groundhog Day.

Men hvis man kan se bort fra en kikset slutning, så er Wake up and Die en opfindsom og spændende gyserfilm, der skiller sig ud fra mængden.