George W. Bush (Josh Brolin), søn af kongresmedlem George H.W. Bush (James Cromwell) er født til rigdom og succes, men er ikke andet end en torn i øjet på sin far.

George Junior er en drikfældig døgenigt, der ikke kan holde på et job. Han går fra det ene arbejde efter det andet og kan ikke tilpasse sig. Den eneste ambition, han har, er ”noget med baseball”, selv om han ikke kan spille.

George W. Bush ser lyset og bliver genfødt kristen. Han holder op med at drikke, og ægteskabet med Laura synes godt. Hun er et kærligt væsen, der i den grad bakker sin håbløse mand op.

Men da hans far anmoder Junior om at støtte op omkring hans valgkampagne til kongressen, spilles bolden uventet over på Juniors banehalvdel.

George W. Bush ender med at blive USA’s 43. præsident, og nok også den mest omdiskuterede og kontroversielle præsident i historien.

Oliver Stone giver her et kærligt og sympatisk portræt af George W. Bush, hans opvækst og politiske karriere.

I flash-backs fra det tidligere liv og opvækst i en stærk politisk familie til forhandlingsbordet i det Hvide Hus omkring invasionen af Irak gives et godt billede af denne mand, der har nogle pusseløjerlige måder at anvende sproget på.

Karakteren George W. Bush spilles fremragende af Josh Brolin. Engang imellem er han helt patetisk i sine forsøg på at vinde sin fars respekt og anerkendelse, og samtidig komme ud af faderens skygge.

Josh Brolin formår at gengive virkelighedens George W. Bush fantastisk. Lige fra mimikken til gangarten. James Cromwell som George H.W. Bush er ligeledes eminent i sin karakter og udstråler karisma.

Oliver Stone har begået en fin film om George W. Bush, og alligevel lader Stone meningsløsheden omkring Irak krigen skinne tydeligt igennem.

Desværre er 124 minutter meget lang tid, og den kunne måske godt været kortet en anelse af. Men alt i alt en rigtig god film, om en mand, der nærmest ved et tilfælde blev verdens mægtigste mand.