Per (Lars Mikkelsen) er en mavesur halvgammel mand. Sur som en i helvede, og skælder og smælder på alt og alle i den ejendom, hvor han er vicevært.

Men han har det heller ikke nemt. Konen er rendt, hans ryg gør knuder og sønnen er lige løsladt fra fængslet. Men en dag ændres Pers tilværelse betragteligt.

I en tom lejlighed finder han en nøgen, ung kvinde (Julie Zangenberg). Som bare ligger dér på parketgulvet og gør sig til.

Hun siger intet, men ser dårende dejlig ud og har intet imod at Per hopper på hende. Pludselig er hans rygsmerter væk og han begynder at se lysere på tilværelsen.

Han betror sin gode ven, Viborg (Nicolaj Kopernikus), hvordan han er blevet helbredt. Og snart er Viborg også kureret for sit dårlige knæ.

Snart kommer der en lind strøm af mænd, der gerne vil helbredes for alverdens skavanker. Men Per har fået følelser og dermed ejerfornemmelser for den levende lolitadukke.

Viceværten er skrevet af Kim Fupz Aakeson, der ellers plejer at levere fantastiske manuskripter. Blandt andet har han stået bag En Soap, Rene hjerter og Prag. Men med Viceværten skuffer han mig fælt.

Jeg fandt hele historien dum og egentlig direkte frastødende, så jeg vil helst undlade at kommentere på handlingen. De tre klaptræer går til skuespillet og instruktøren Katrine Wiedemann, der trods det halvdårlige manuskript alligevel har formået at stykke en film sammen.

Lars Mikkelsen, som den mavesure, midaldrende mand, er fantastisk i sin forvandling til en mand med følelser. Det er rart at se Lars Mikkelsen i den slags roller, frem for de sædvanlige, alvorlige karakterer, han normalt spiller til bravour.

Nicolaj Kopernikus er genial som vennen Viborg. Han er da også nomineret til en Robert for bedste mandlige birolle for sin indsats i Viceværten.

I det store hele fungerer skuespillerne godt sammen. Dog ikke særlig imponerende eller prangende. Men de fungerer. Det er dog Lars Mikkelsen, der trækker det store læs.

Jeg har set Viceværten to gange nu. Da jeg ville lade tvivlen komme filmen til gode. Det kunne jo godt tænkes, at det var mig, der var en mavesur, halvgammel kone lige den aften. Men min oplevelse af Viceværten var ligedan anden gang, dagen efter.

Viceværten er ikke en film, der vil sætte de store spor - i hvert fald ikke hos mig. Desværre. Jeg blev skuffet, for jeg havde forventet mig meget mere af hele crewet.