Emanuel "Thummelumsen" Thomsen (Peter Malberg) har kun et eneste livsmål, nemlig at få sin gamle fædrende gård "Møllegården" tilbage. I 15 år har han spinket og sparet for en dag at kunne købe den tilbage. Emanuel har ikke engang haft tid til at finde en kone og bor stadig hjemme hos sin "Mor Karen "(Anna Henriques-Nielsen) til trods for sin "middelalderlighed".

For at spare så mange penge op som muligt, påtager Emanuel sig både job som kuffertbærer og som tjener for en gruppe herrer, hvis formål blot er at æde og more sig. I denne gruppe befinder ingen ringere end toldkontrolløren Knagsted, (spillet af Axel Frische) sig, også omtalt som "Ondskaben selv" idet han aldrig lægger skjul på sine holdninger til byens lettere "fattig-fine personligheder".

Men Knagsted er ikke sådan at vælte af pinden og til trods for de "nedladende ord" om hans personlighed, så er han dybest set en meget respekteret mand.

Det er nu ikke, fordi kvinder ikke finder Emanuel fascinerende. Hans målrettethed og stædighed tænder små lys hos byens møer. Men Emanuel har slet ikke tid til at vurdere den slags, For først når Møllegården er i hans hænder, vil han kunne finde tid til at fri til den rette brud. Mor Karen gør nu hvad hun kan for at få Emanuel til at "få sit hjerte i takt" hos hans kusine Wulfdine (Lis Smed) som er husholderske, men hun er dog er så frygtelig forelsket i adjunkten Knud Rørbye (Hans Kurt).

Men en dag tilsmiler lykken den skævryggede Thummelumsen, og han vinder 12.500 kroner i lotteriet (hvilket i dag ville svare til 237.295,08 kroner), og nu skulle fremtiden være sikret, eller er den ...?

"Thummelumsen" er produceret i 1941, men dette fornemmes slet ikke, når man med både latter og fnisen, hører de gamle fraser som, "Én ved godt hvad han taler om" og "Då ka' spyt i kakkelovnen"

Handlingen er ganske "lige til at gå til", og der er nu noget over de gamle skuespillere. De bærer alle filmen op til et fantastisk højdepunkt.

Jeg må erkende, at jeg er "blød" mht. gamle danske film og "Thummelumsen" er klart en favorit! Den bør stå hos enhver nostalgisk filmelsker.