
Frank (James Caan) er en professionel tyv, der for nylig er kommet ud af fængslet efter 11 år bag tremmer. Da han ingen ambitioner har om at ryge i fængsel igen, vil have han lave et sidste,
stort kup og så trække sig tilbage.
Det bringer ham i kontakt med bilforhandleren og mafiabossen
Leo (Robert Prosky), som blandt andet skal hjælpe med finansierigen og det logistiske omkring kuppet. Frank møder også
Jessie (Tuesday Weld), som han forelsker sig i.
Franks kontakt med mafiabossen bringer ham i
politiets søgelys. Ikke mindst de lokale,
korrupte betjente, som forventer deres del af kagen. Men Frank lader sig ikke kue og holder sig til sin plan.
Det lykkes ham da også at slippe afsted med et ganske fantastisk
juveltyveri, men da han går til
mafiabossen for at få sine penge, så han kan trække sig tilbage sammen med Jessie, har Leo
andre planer.
Leo mener nemlig, at Frank nu står i
taknemmelighedsgæld til ham og mafien, og dermed skal fortsætte med at arbejde for sig. Frank vil dog bare have sine penge og dermed kommer det til et
blodigt opgør mellem Frank på den ene side og Leo på den anden ...
Thief har næsten 30 år på bagen, men det gør bestemt ikke filmen mindre
seværdig. Der er masser af action og alle roller virker rigtig godt besat. Ikke mindst spiller såvel
James Caan som
Robert Prosky aldeles fremragende. Filmen er desuden mere end fængende filmet, på en måde, der passer perfekt til tempoet og stemningen.
Michael Mann, der blandt andet har stået bag den populære tv-serie Miami Vice, har ikke kun instrueret
Thief. Han har også skrevet manuskriptet, baseret på en roman af Frank Hohimer, og produceret filmen.
Thief byder også på musikeren
Willie Nelson i en mindre rolle, ligesom
James Belushi får sin filmdebut her. Filmmusiken, som man enten vil elske eller hade, er leveret af Berlin-.bandet
Tangerine Dream. Personligt synes jeg de elektroniske toner er som skabt til denne film.