Frank (James Caan) er en professionel tyv, der for nylig er kommet ud af fængslet efter 11 år bag tremmer. Da han ingen ambitioner har om at ryge i fængsel igen, vil have han lave et sidste, stort kup og så trække sig tilbage.

Det bringer ham i kontakt med bilforhandleren og mafiabossen Leo (Robert Prosky), som blandt andet skal hjælpe med finansierigen og det logistiske omkring kuppet. Frank møder også Jessie (Tuesday Weld), som han forelsker sig i.

Franks kontakt med mafiabossen bringer ham i politiets søgelys. Ikke mindst de lokale, korrupte betjente, som forventer deres del af kagen. Men Frank lader sig ikke kue og holder sig til sin plan.

Det lykkes ham da også at slippe afsted med et ganske fantastisk juveltyveri, men da han går til mafiabossen for at få sine penge, så han kan trække sig tilbage sammen med Jessie, har Leo andre planer.

Leo mener nemlig, at Frank nu står i taknemmelighedsgæld til ham og mafien, og dermed skal fortsætte med at arbejde for sig. Frank vil dog bare have sine penge og dermed kommer det til et blodigt opgør mellem Frank på den ene side og Leo på den anden ...

Thief har næsten 30 år på bagen, men det gør bestemt ikke filmen mindre seværdig. Der er masser af action og alle roller virker rigtig godt besat. Ikke mindst spiller såvel James Caan som Robert Prosky aldeles fremragende. Filmen er desuden mere end fængende filmet, på en måde, der passer perfekt til tempoet og stemningen.

Michael Mann, der blandt andet har stået bag den populære tv-serie Miami Vice, har ikke kun instrueret Thief. Han har også skrevet manuskriptet, baseret på en roman af Frank Hohimer, og produceret filmen.

Thief byder også på musikeren Willie Nelson i en mindre rolle, ligesom James Belushi får sin filmdebut her. Filmmusiken, som man enten vil elske eller hade, er leveret af Berlin-.bandet Tangerine Dream. Personligt synes jeg de elektroniske toner er som skabt til denne film.