I en lille landsby dybt inde i Pennsylvanias skove bor en flok mennesker dybt afsondret fra omverdenen. Her lever de trygt og godt i fred og fordragelighed, og kommer aldrig uden for byen, da der huserer frygtelige uhyrer i skoven.

To unge mennesker, Lucius og den blinde Ivy, fatter interesse for hinanden, hvilket ikke huer landsbytossen Noah, som i raseri stikker Lucius ned. Og her starter problemerne. Lucius har brug for medicin, som landsbyen ikke råder over, og så drager Ivy af sted ud i skovene for at hente medicin i en civiliseret by.

Det er en dyster og mørk film, men gyset lader vente på sig. Jeg sad godt nok og filosoferede over konceptet gennem de 108 minutter:

En flok mennesker, der lever økologisk, kan åbenbart ikke finde ud af at give den syge lægeurter. Og af alle mennesker i landsbyen, falder valget på en blind pige, der skal trodse skovens farer. I bund og grund dybt godnat.

Det, der gør filmen (trods alt) rimelig seværdig er den mørke og skumle stemning instruktøren M. Nighth Shyamlan har formået at få frem. En anden ting er den fine gengivelse af menneskets angst for det ukendte, nydeligt beskrevet.

Men desværre udeblev det helt store gys. Dertil er filmen og plottet alt for forudsigeligt. For at sige det lige ud: En gang lunken baljepis.