To familier er i to biler på vej gennem et øde landskab. Under et kort ophold midt ude i ingenting, er sønnen, der kører sammen med sin far, tæt på at blive kørt ned af en gruppe unge lømler, ledet af den psykopatiske Cliff (Craig Sheffer).

Drengens far beslutter sig for at sætte efter dem, men ender med at ryge af vejen og omkommer efterfølgende, da der går ild i hans bil. Hans egen søn og den anden familie, med familiefaderen Jack (Christopher Lambert) i spidsen, overværer Jacks bedste vens frygtelige død.

Det kan ikke andet end ende med en konfrontation mellem Jack og Cliff. I første omgang falder det dog mindre heldigt ud for Jack, der bliver slået ned og efterladt som død, mens hans familie og vennens søn bliver kidnappet af Cliff og hans slæng.

Jack er dog ikke død og får kontakt med politiet. Her bliver han dog arresteret og må flygte for at komme sin familie til undsætning. Så det kommer til endnu en uundgåelig konfrontation, hvor Jack atter bliver taberen.

Cliff er nu på flugt alene, kun med Jacks datter som gidsel. Og selvfølgelig tager Jack atter jagten op. Samtidig blander politi fra nær og fjern sig i menneskejagten.

Det må derfor komme til den tredie, uundgåelige konfrontation mellem Jack og Cliff. Spørgsmålet er nu blot om tredie gang bliver lykkens gang for Jack ...

The Road Killers byder på rigelig med action og vold til at kunne fylde to film ud. Men det er ved Gud ingen film, der vil gå over i historiebøgerne.

Hverken for plottet, som er set alt for mange gange tidligere og tilmed usammenhængende, eller for skuespillet. For skuespillet er bestemt ikke videre overbevisende. Kun Craig Sheffer formår at spille sin rolle med en vis glød og troværdighed.

Det bør nævnes, at David Arquette, som vel nok er bedst for sin medvirken i Scream-filmene og sit ægteskab med Courteney Cox, medvirker i en mindre rolle som et autistisk udskud med tvivlsomme regnefærdigheder. Heller ikke denne rolle er videre vellykket.

Alt i alt er The Road Killer en blandet fornøjelse. Er man til action og vold for voldens skyld, uden den store skelen til plot og skuespil, er filmen en absolut vinder. Ellers er det hurtigt overstået underholdning med få rigtig gode scener.