Tvillingerne Reggie (Kevin Leslie) og Ronnie Kray (Simon Cotton) startede allerede deres kriminelle løbebane som helt unge i Londons East End. Det var dog først i 1950'erne, at de for alvor blev berygtede.

Kray-brødrene blev hurtigt involverede i organiseret kriminalitet og opbyggede op gennem 1960'erne et mindre imperie af natklubber. Et imperie, der blev skabt ved hjælp af væbnede røverier, brandstiftelser, overfald og likvideringer.

Det kan derfor ikke undre, at Kray-tvillingerne tidligt kom i politiets søgelys. Ikke mindst Leonard "Nipper" Read (Danny Midwinter) fra Scotland Yard gjorde en ihærdig indsat for at få stillet brødrene til regnskab for deres gerninger.

Men frygten for Kray-brødrene og deres bande var så stor, at det fik mange til at trække til deres anklager eller vidneudsagn tilbage. Ellers klarede afpresning og trusler det. Reggie og Ronnie begyndte at opfatte sig selv som hævede over loven, og opførte sig også sådan.

Derfor blev brødrene lige så berømte som de var berygtede. Det betød, at deres natklubber var populære, og de kunne gnubbe skuldre med de kendte og indflydelsesrige i 1960'erne.

Det er vejen til den nærmest urørlige status for virkelighedens Kray-brødre, der danner grundlag for The Rise of the Krays. Og der burde dermed være optimale muligheder for at skrue en både spændende og interessant film sammen.

Men holdet bag filmen tager sig en del kunstneriske friheder i fremstillingen. Det er for så vidt også i orden - til en vis grænse. Men når identiske tvillinger ikke bare tilnærmelsesvis ligner hinanden, ja, så hopper min kæde altså af.

Skuespillet er egentlig heller ikke overbevisende. Samtidig bærer både lyd og billede præg af en film, der er blevet til på et beskedent budget, selv om der er forsøgt at skabe et 60'er feel på billedsiden.

Rigtig spændende eller interessant bliver The Rise of the Krays desværre heller ikke rigtig. Trods en spilletid, der nærmer sig de to timer, virker filmen alligevel alt for overfladisk.

Til gengæld er der bestemt ikke pakket noget ind i voldsscenerne, som der er en ganske pæn del af. Masser af rå og afstumpet vold, der ikke fordrer fantasi for at forstå, hvorfor Kray-brødrene var så frygtede.

Er man til eksempler på udpenslet, blodig vold af den afstumpede slags, er der utvivlsomt noget at hente i The Rise of the Krays. Vil man noget mere, er der mindre at komme efter, set med mine briller. Derfor ender den samlede bedømmelse da også under middel.