En russisk videnskabsmand, Victor Valilienko (Andrew Divoff), er en bitter mand. Efter Sovjetunionens fald blev hans banebrydende forskning solgt til medicinalindustrien og han blev smidt på psykiatrisk hospital.

Han formåede dog at undslippe, og nu er han i USA, hvor han i et hemmeligt laboratorium eksperimenter med en dødelig virus, som han vil bruge til at afpresse den amerikanske regering. I fald de ikke vil betale, vil han slippe sit mutagen, Rage, ud, og verden vil meget hurtigt blive øde.

Der går et eller andet galt, og en inficeret forsøgsperson undslipper laboratoriet og så er djævleskaben løs. Den dødbringende virus gør, at enhver der er smittet, bliver til et savlende blodtørstigt, hævngerrigt monster, der slagter alt på sin vej.

The Rage er splat på splat og blod på blod. Det skorter ikke med afhuggede lemmer, kløvede hoveder og grimme væsener.

Ydermere figurerer en del gribbe i handlingen, og de er så dårlige, at de nærmest fremstår som nuttede. Derudover er der også de obligatoriske fem teenagere, der er total tomhjernede, på stoffer og evigt liderlige. Og naturligvis er handlingen lagt i en skov.

The Rage er en film, man absolut kun skal se, hvis man kan se det humoristiske i splatterfilm og fange selvironien i selve handlingen - eller mangel på samme.

The Rage er så overdreven, at det næsten er for meget, men hold da op, hvor er det morsomt. Der er visse scener, der simpelthen er så grinagtige, at tårerne trillede ned ad kinderne på mig.

Effekterne er fine, på nær de føromtalte gribbe, og der må have været brugt oceaner af teaterblod. Og på trods af lidt ligegyldigt lir og huller i plottet, er The Rage absolut værd at se – især hvis man er en flok venner, der har samme indstilling til splattergenren. Der skal nok blive grinet igennem.

Så hvis man er til splat, blod, monstre og den slags – godt krydret med humor, så sæt The Rage på.