Starskuddet i The Power of Few lyder, da teenageren Cory retter en stjålet revolver mod en ekspedient, så han kan få udleveret medicin til sin syge lillebror.

Og herefter ses samme episode igen og igen. Dog fra forskellige synsvinkler og ud fra forskellige handlinger, der giver forskellige konsekvenser.

For det er ikke blot en desperat teenager, der forsøger at hjælpe sin lillebror. Et scooterbud på vej med en vigtig pakke hjælper en mand på flugt fra en bande.

To undercoveragenter er på jagt efter en terrorist. En sulten, hjemløs mand sælger et stjålet våben til den forkerte person.

Alle sammen handlinger, der foregår inden for tyve minutter en ganske almindelig eftermiddag.

Men alles skæbner støder sammen og kulminerer indenfor og udenfor den lille købmandsbiks Spacebar ...

The Power of Few er en kompleks lille episodefilm, hvor man skal holde tungen lige i munden for at få det fulde udbytte af den.

Det er svært at skrive mere om handlingen uden at røbe, hvorledes det kommer til at hænge sammen, så dette undlader jeg. Men instruktøren Leone Marucci får det hele flettet fint sammen til en helhed.

Skuespillet er fint. Især er knægten Cory, der spilles af Devon Gearhart (Funny Games US) ganske velspillende, og han udvikler sig mere og mere.

Men også Christopher Walken som den "frelste" Doke gør sit ypperste. Han er en dygtig karakterskuespiller og leverer altid varen.

The Power of Few var en god og positiv overraskelse for mig. Jeg har da også allerede genset den.

For der er mange småting, der fortaber sig første gang, man ser den. Nok fordi, man har travlt med at holde rede i de forskellige hændelser.

Handlingen vender på et tidspunkt, og dette er et genialt træk, der sætter hele handlingsforløbet i et nyt perspektiv. The Power of Few sætter gode tanker i gang, forhåbentlig, at måske skal man blot tænke over at en eneste venlig handling kan ændre virkeligheden og dermed konsekvenserne.

Det er så lidt, der skal til. Både for at det går godt eller ender rigtig skidt.