

Starskuddet i
The Power of Few lyder, da teenageren
Cory retter en stjålet revolver mod en ekspedient, så han kan få udleveret
medicin til sin syge lillebror.
Og herefter ses samme
episode igen og igen. Dog fra forskellige synsvinkler og ud fra forskellige
handlinger, der giver forskellige
konsekvenser.
For det er ikke blot en
desperat teenager, der forsøger at hjælpe sin lillebror. Et scooterbud på vej med en vigtig pakke hjælper en mand på flugt fra en
bande.
To
undercoveragenter er på jagt efter en
terrorist. En sulten, hjemløs mand sælger et stjålet
våben til den forkerte person.
Alle sammen handlinger, der foregår inden for
tyve minutter en ganske almindelig
eftermiddag.
Men alles
skæbner støder sammen og kulminerer indenfor og udenfor den lille købmandsbiks Spacebar ...
The Power of Few er en kompleks lille episodefilm, hvor man skal holde
tungen lige i munden for at få det fulde udbytte af den.
Det er svært at skrive mere om handlingen uden at
røbe, hvorledes det kommer til at hænge sammen, så dette undlader jeg. Men instruktøren
Leone Marucci får det hele flettet fint sammen til en
helhed.
Skuespillet er fint. Især er knægten Cory, der spilles af
Devon Gearhart (
Funny Games US) ganske
velspillende, og han udvikler sig mere og mere.
Men også
Christopher Walken som den "frelste" Doke gør sit ypperste. Han er en dygtig
karakterskuespiller og leverer altid varen.
The Power of Few var en god og
positiv overraskelse for mig. Jeg har da også allerede genset den.
For der er mange
småting, der fortaber sig første gang, man ser den. Nok fordi, man har travlt med at holde rede i de forskellige
hændelser.
Handlingen vender på et tidspunkt, og dette er et
genialt træk, der sætter hele handlingsforløbet i et nyt
perspektiv.
The Power of Few sætter gode tanker i gang, forhåbentlig, at måske skal man blot tænke over at en eneste
venlig handling kan ændre virkeligheden og dermed konsekvenserne.
Det er så lidt, der skal til. Både for at det går
godt eller ender rigtig
skidt.