I 1800-tallets Paris bliver en uønsket baby i en kurv kastet i Seinen. Babyen drukner dog ikke, men bliver i stedet ført med strømmen til undergrunden under byens operahus, Opéra de Paris.

Her bliver babyen fundet af stedets mange rotter, der opfostrer barnet. Med rotterne som eneste familie, vokser barnet op til at blive både menneskesky og -fjendsk. Og som dræber enhver, der kommer ned i hans og rotternes verden.

Men samtidig bevæger han sig - i det skjulte - hjemmevant overalt i operahuset. Det giver ham tilnavnet Fantomet, selvom kun ganske få nogensinde har set ham og overlevet.

Fantomet (Julian Sands) bliver dog en dag forelsket i den unge, smukke sangerinde, Christine (Asia Argento), der arbejder som dubleant for operahusets primadonna, Carlotta.

Fantomet og Christine indleder et romantisk forhold, men også baronen Raoul (Andrea De Stefano) har forelsket sig i den unge sangerinde. Og Christine ender med at være forelsket i begge mænd.

Efter et amourøst møde med Fantomet i hans underjordiske hule, bliver Christine tvunget til at blive i hulen, mens han vil sikre hende hovedrollen i aftenens forestilling. Det gør han ved at forvolde store ødelæggelser og slå operahusets primadonna ihjel.

I mellemtiden er Christine dog blevet træt af at blive domineret af Fantomet. Hun nægter at tage rollen og fortæller Fantomet at hun hader ham.

Det er nu Fantomets tur til at blive muggen. Han voldtager Christine. Men Christine undslipper, mens Fantomet efterfølgende leger med sine rottevenner, og kaster sig i Raouls arme.

Den følgende aften synger Christine hovedrollen på operahusets scene. Men midt under forestillingen, bliver hun kidnappet af Fantomet, der tvinger hende med ned i sine underjordiske gemmer.

Raoul tager jagten op for at redde Christine. Men også andre følger efter under jorden. De er dog ude efter at slå såvel Fantomet som Christine ihjel ...

Man kan roligt sige, at denne udgave af The Phantom of the Opera (Il fantasma dell'opera), der er instrueret af Dario Argento (kendt fra blandt andre Do You Like Hitchcock?) er en temmelig løs fortolkning af den klassiske fortælling.

For eksempel er Fantomet hverken vansiret eller lærer Christine at synge. Ligeledes spiller rotter en væsentlig rolle og det ene makabre dødsfald afløser det andet.

Julian Sands (Oxford Blues og Siesta) er udmærket i rollen som den dystre og menneskefjendske Fantomet. Og Asia Argento (Scarlet Diva) er både bedårende og udmærket i rollen som den unge, smukke sangerinde.

Kostumer og kulisser er flotte og tidstypiske, men alligevel snubler The Phantom of the Opera undervejs. Meget af skuespillet virker nemlig desværre påtaget og kedeligt.

Endelig er der, trods makabre dødsfald og blod en masse, ikke rigtig helt så meget gys, som jeg egentlig havde forventet. Derfor ender den endelige bedømmelse desværre kun på jævne tre klaptræer.