

I årene umiddelbart efter den
amerikanske borgerkrig begynder en bande at hærge i det sydlige USA. Banden, der primært udgøres af
brødre fra forskellige familier, ledes af
Jesse James (James Keach) og
Cole Younger (David Carradine). Tilsammen udgør de James-Younger banden.
Målet for banden er primært
banker, men også diligencer og toge står for skud. Bare der er
værdier at få. Bandens hærgen, der også kræver
uskyldige ofre, bliver snart en torn i øjet på samfundet.
Herunder, ikke mindst, det berømte detektiv-bureau
Pinkerton, som sætter flere af sine agenter på at sætte banden bag
lås og slå. I første omgang er det dog James-Younger banden, der trækker de længste strå, men ikke uden tab.
Det går dog galt, da banden beslutter sig for at slå til i byen
Northfield. Her er Pinkerton-detektiverne nemlig klar og banden må, efter store tab,
flygte fra byen.
Mange af de tilbageværende bandemedlemmer er hårdt sårede, og Jesse James beslutter sig for at forlade banden sammen med sin bror,
Frank. Selv om der nu er en stor
dusør på James-brødrene, begynder Jesse alligevel igen at samle en bande.
Med i den nye bande er blandt andet brødrene
Ford, der flytter ind hos Jesse James og hans familie for at fungere som en slags livvagter. Men Ford-brødrene viser sig at blive Jesse James
banemand, da de vil have fingre i den store dusør.
Umiddelbart kunne det lyde som, at
The Long Riders er en western som så mange andre. Det er den dog langt fra, idet den
udmærker sig på adskillige forskellige punkter.
Blandt andet tegnes der ikke det traditionelle billede af banden som en
flok moderiske udskud. I stedet kommer man ind under huden på flere af bandens medlemmer, der portrætteres som
mennesker af kød og blod, med familier og drømme.
Faktisk er det et meget
sympatisk billede, der tegnes, som samtidig virker meget korrekt. At instruktøren,
Walter Hill, samtidig lader brødre og familiemedlemmer i virkeligheden spille de historiske brødre og familiemedlemmer. Det er med til at løfte det samlede indtryk gevaldigt.
Historien i
The Long Riders er bundet godt sammen af den meget
flotte billedside, hvor der virkelig er kælet for detaljerne. Også skuespillerne leverer
gode og solide præstationer..
The Long Riders er en film, jeg bestemt ikke vil tøv med at
anbefale. En
western, der bide skeer med de
bedste indenfor genren.