Leigh (Kristen Bell) er 30 år, eller helt ekstakt 29 år og 10 måneder. Hun er lidt i panik. Hun bryder sig ikke om sit liv længere. Hun arbejder som journalist i New York og har en affære med sin chef.

Hun bliver pludselig i tvivl om sit arbejde, da hun skal dække en historie om en tiger, der har været indespærret i en lejlighed og døde grundet manglende pasning. Og hendes chef og elsker har forlovet sig.

Leighs liv er gået lidt i skuddermudder, og hvad er så det bedste man kan gøre?

Netop, flytte hjem til barndomsbyen Ridgefield hos mor og far. Hvor alt er trygt og velkendt.

Lige så snart hun træder ud af bilen medbringende sine kufferter og et styk kat, bliver hun som teenager igen. Et forvirret pigebarn, der tror, man kan skrue tiden tilbage.

Hun begynder at hænge ud med sine gamle venner. Blandt andre Todd (Martin Starr), der ikke er sprunget ud endnu som homoseksuel, og Mel (Mamie Gummer), der nu er viceinspektør på den lokale skole og forsøger at blive gravid med sin kæreste, John.

Leigh får et studiejob som livredder ved en swimmingpool. Her hænger Little Jason (David Lambert) og hans venner ud. De er alle omkring de 16-17 år, lidt punkede, lidt utilpassede og lidt rodløse.

Leigh bliver hurtigt venner med dem. Og det varer ikke længe, før også både Todd og Mel er tilbage til ungdommens tid sammen med det unge slæng.

De hænger ud sammen med Jason og vennerne, ryger pot og har det fedt. Ydermere bliver Leigh forelsket i Jason, og dette giver komplikationer. Han er jo mindreårig.

Samtidig er Leighs mor ved at eksplodere af irritation over, at Leigh nu er hjemme igen som en urimelig og egoistisk teenager. Mor, der selv prøver at leve sine drømme ud som yogalærer, synes at Leigh skulle til at opføre sig som voksen.

The Lifeguard er en af den slags film, jeg normalt aldrig ville drømme om at hive ned fra hylden. Jeg syntes historien lød lettere la-la, men jeg blev i den grad overrasket.

The Lifeguard handler mere om at finde sig selv og sin indre styrke samt et ståsted i livet. Dette skildres på fornemmeste vis, især af Kristen Bell som Leigh. Men også hendes unge ven, der spilles fremragende af David Lambert, giver et godt og nuanceret billede af problematikken.

Filmen viser også på smuk vis, at usikkerhed og tvivl ikke kun er en teenage-ting, men også rammer voksne - i alle aldre. Hvem ville ikke gerne lige hoppe tilbage i tiden og måske gøre det, der burde være gjort den gang.

I rollen som Leighs mor ses en forrygende Mamie Madigan, der giver fuld skrue som vred mor, der prøver at ruske op i sin datter, og at banke lidt fornuft og ansvar ind i hende. Samt få hende ud af huset igen.

Som skrevet blev jeg positivt overrasket over The Lifeguard og kan varmt anbefale den. Det er en herlig lille film, der giver meget mere end blot et romantisk drama.

Den giver stof til eftertanke. Samt budskabet om, at det vigtigste er aldrig at kigge tilbage, men at være der, hvor man nu er og så kigge fremefter.