Jack Starcks (Adrien Brody) har deltaget i Golfkrigen i 1991, hvor han har overlevet et skud i hovedet. Efter at være kommet hjem til USA som krigsveteran, bliver han anklaget for mord, dømt og indlagt på en lukket afdeling.

På den lukkede afdeling bliver Jack Starks underkastet en noget temmelig speciel behandlingsform, hvor han bliver pumpet fuld af kemiske stoffer af en kynisk og følelseskold læge (Kris Kristoffersen). Stofferne får Jack til at hallucinere og sender ham på en rejse ud i fremtiden.

I den kemisk fremkaldte fremtid, møder Jack Jackie (Keira Knightley), der så at sige har nøglen til den fortid, han ikke kan huske. Samtidig kan han se, hvordan han kommer af dage, men også en mulighed for at undgå døden ...

Filmen er i meget lange passager særdeles mørk og dyster. Og på mange måder temmelig skræmmende. Ikke mindst, når man ser på, hvordan mennesker behandler andre mennesker - under dække af et behandlingsforløb. I det henseende bringer den faktisk minder om Gøgereden frem, hvor samme type umenneskelighed blev belyst.

The Jacket adskiller sig dog fra Gøgereden på mange måder. Her er ikke blot tale om en underholdningsfilm med et budskab, men et sørgeligt og tankevækkende budskab, pakket forsigtigt ind i en film. Her er budskabet virkelig det fremtrædende, hvor filmen nærmest bliver en kulisse. Faktisk i en grad, så det kan lede tankerne hen på nogle af de seneste Lars von Trier-film.

Jeg har til anmeldelsen af denne film tilladt mig, at opfinde et nyt begreb: Mind fiction. For her er snarere tale om en rejse ind i hjernens inderste kroge, hvor det kan være svært at finde ud fra igen. Det har således intet med tidsrejser, som det typisk kendes fra science fiction-genren, at gøre.

Filmen er klart seværdig, men vil nok virke en kende underlig og utilgængelig for en del. Faktisk måtte jeg overtage hvervet som anmelder på The Jacket, da den tiltænkte anmelder måtte opgive den som for underlig. Jeg vil snarere betegne den som meget skræmmende og tankevækkende