Familien Bennett, bestående af far Henry (Ewan McGregor), mor Maria (Naomi Watts), storebror Lucas (Tom Holland), bror Thomas (Samuel Joslin) og lillebror Simon (Oaklee Pendergast), er til daglig udstationeret i Japan.

Julen står for døren, og de vil holde jul i Khao Lak i Thailand. De tager afsted og bliver indkvarteret i det splinternye Orchid Beach Resort i en pragtfuld bungalow, kun en spytklat fra den hvide sandstrand og det azurblå hav.

De hygger sig enten ved poolen eller ved stranden. De har det pragtfuldt og nyder hinandens selskab.

Men ... den 25. december 2004 viser havet tænder og en kæmpe tsunami rammer kysten. Den skyller alt og alle med sig.

Den lille familie bliver revet fra hinanden. Mor og Lucas finder sammen. Henry og de to drenge er væk. Alt er et kaos af ødelæggelse, døde og sårede.

Maria selv er hårdt såret. På en eller anden facon bliver mor og søn reddet, og sendt på et hospital. Her må Maria kæmpe for sit liv, og Lucas må være den stærke.

Jeg har heldigvis aldrig været udsat for en naturkatastrofe og gætter derfor. Men jeg tror, at i sådan en situation finder man nogle helt ukendte ressourcer frem i sig selv og forsøger at finde en måde at dels hjælpe andre, dels overleve selv. Dette viser karakteren Lucas, stærkt og eminent spillet af Hollywood-håbet Tom Holland, på fornemmeste vis.

Fokus er lagt på følelserne og indrømmet - det er følelsesporno, så det driver i stride tsunamier ned ad kinderne. På følsomme personer, vel at mærke. Ikke mig, halvgamle kyniker.

I og med at fokus kun er lagt på familien Bennett, går det rent ind. Man har sympati for dem, lider med dem og ønsker dem alt godt.

Juan Antonio Bayona debutterede i 2007 med den fantastiske gyser Børnehjemmet (El Orfanato), hvor gys og store følelser også er i spil. I The Impossible (Lo imposible) er gyset skrællet væk, og det er kun følelserne, afmagten og overlevelsesviljen, der vises. Dette kan dog blive lidt for meget under de 109 minutter.

Håndværket fejler bestemt intet. Ej heller skuespillet. Der bliver spillet på samtlige følelsesregistre, og den slags skal der også være plads til.

The Impossible er en film, jeg helt klart kan anbefale. Den rummer stort set det hele. Godt håndværk, en god historie, baseret på virkelighedens Bennetts, og gode skuespilpræstationer. Især af Tom Holland. Ham glemmer man ikke lige med det samme.