

Familien Bennett, bestående af far
Henry (Ewan McGregor), mor
Maria (Naomi Watts), storebror
Lucas (Tom Holland), bror
Thomas (Samuel Joslin) og lillebror
Simon (Oaklee Pendergast), er til daglig udstationeret i Japan.
Julen står for døren, og de vil holde jul i
Khao Lak i Thailand. De tager afsted og bliver indkvarteret i det splinternye Orchid Beach Resort i en pragtfuld
bungalow, kun en spytklat fra den hvide
sandstrand og det azurblå hav.
De hygger sig enten ved
poolen eller ved stranden. De har det pragtfuldt og nyder hinandens selskab.
Men ... den
25. december 2004 viser havet tænder og en kæmpe
tsunami rammer kysten. Den skyller alt og alle med sig.
Den lille
familie bliver revet fra hinanden. Mor og Lucas finder sammen. Henry og de to drenge er væk. Alt er et
kaos af ødelæggelse,
døde og sårede.
Maria selv er hårdt
såret. På en eller anden facon bliver mor og søn reddet, og sendt på et
hospital. Her må Maria kæmpe for sit liv, og Lucas må være den
stærke.
Jeg har heldigvis aldrig været udsat for en
naturkatastrofe og gætter derfor. Men jeg tror, at i sådan en situation finder man nogle helt ukendte
ressourcer frem i sig selv og forsøger at finde en måde at dels
hjælpe andre, dels overleve selv. Dette viser karakteren Lucas, stærkt og eminent spillet af Hollywood-håbet
Tom Holland, på fornemmeste vis.
Fokus er lagt på
følelserne og indrømmet - det er
følelsesporno, så det driver i stride tsunamier ned ad kinderne. På følsomme personer, vel at mærke. Ikke mig, halvgamle kyniker.
I og med at fokus kun er lagt på familien
Bennett, går det rent ind. Man har sympati for dem, lider med dem og ønsker dem alt godt.
Juan Antonio Bayona debutterede i 2007 med den fantastiske gyser Børnehjemmet (El Orfanato), hvor gys og store følelser også er i spil. I
The Impossible (Lo imposible) er gyset skrællet væk, og det er kun følelserne, afmagten og overlevelsesviljen, der vises. Dette kan dog blive lidt for meget under de 109 minutter.
Håndværket fejler bestemt intet. Ej heller skuespillet. Der bliver spillet på samtlige
følelsesregistre, og den slags skal der også være plads til.
The Impossible er en film, jeg helt klart kan anbefale. Den rummer stort set det hele. Godt
håndværk, en god historie, baseret på virkelighedens Bennetts, og gode
skuespilpræstationer. Især af Tom Holland. Ham glemmer man ikke lige med det samme.