
Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) har igen overlevet et angreb på Distrikt 13. Hun er fast besluttet på at bekæmpe Panems diktatoriske
Præsident Snow (Donald Sutherland).
Lederen af Distrikt 13,
Alma Coin (Julianne Moore) samler en gruppe oprørere med Katniss i spidsen for at starte det sidste
altafgørende slag. Der gerne skulle ende med Panems
frihed og Snows død.
Peeta (Josh Hutcherson), der blev underlagt og hjernevasket af
Capitol, er blevet befriet og er nu i Distrikt 13's varetægt. Han er stadig så omtåget og forvirret, at han udgør en
fare. Især for Katniss, da han er overbevist om at hun er en forræder.
Dette gør hende ked af det, men efter et
angreb mod Distrikt 13, må oprørene tage Peeta med, dog i håndjern. Nu drager de mod Capitol og det endelige
slag ...
Hvilken skuffelse. Jeg havde glædet mig rigtig meget til fortsættelsen af
Mockingjay - Part 1. Men ... den falder lidt sammen sammelignet med de foregående,
The Hunger Games og
The Hunger Games: Catching Fire.
Det er rigtig synd, for konceptet er fint. Men skuespillerne virker
trætte, hule og
intetsigende. Der er ikke samme glød og intensitet, som i de tidligere film.
Handlingen er som sådan god. Man er jo godt klar over, at det store
oprør skulle ske, men det fiser lidt ud i ingenting. Bevares, der er flotte
effekter og gode
kampscener. Men det falder bare fra hinanden. Og munder ud i noget
pladderballe.
Ekstramaterialet byder på 68 minutter med blandt andet "Welcome to the 76th Hunger Games", Photographic Journey, Panem on Display og meget mere.
Har man set de tre foregående
The Hunger Games, så skal man tage sig tid til de 131 minutter. Om ikke andet, så for bare at se få afsluttet "The Hunger Games".