

Så er den længe ventede efterfølger til
The Hunger Games endelig udkommet på dvd.
Vinderne fra sidste års Hunger Games,
Katniss (Jennifer Lawrence) og
Peeta (Josh Hutcherson), skal i følge deres kontrakt med The Capitol starte en
sejrsturne gennem de 12 distrikter. Dette skal være optakten til det 75. Hunger Games.
Netop dette spil er specielt, da der hvert 25. år afholdes et helt særligt spil, kaldet
Quarter Quell spillet. Og det er
tredje gang, dette spil skal sættes i gang.
Præsident Snow (Donald Sutherland) aner dog en vis
oprørstrang blandt befolkningen i Panem og kan spore kimen tilbage til Katniss. For med sin sejr året før, har hun givet folk et lille
håb om bedre tider uden frygt, henrettelser, udgangsforbud, fattigdom og uretfærdige afstraffelser.
Netop fordi hun vovede at
trodse Præsident Snow, The Capitol og hele spillet det foregående år. Hun har udvist
stort mod og er stadig i live. Derfor føler befolkningen i alle tolv distrikter, at måske kan hun gøre en forskel ...
For at komme en eventuel
revolution i forkøbet, beslutter Snow sig for at
ændre spillereglerne en hel del. Og det vækker
vrede. Både blandt befolkningen og selvfølgelig hos de udvalgte
sonere ...
Jeg var meget spændt på efterfølgeren og
forventede ikke det store. Men ... jeg blev meget
positivt overrasket. Selve historien virker endnu mere helstøbt og
gennemtænkt.
Fokus er ikke så meget på selve spillet. Men derimod det spirende
oprør og de politiske rævekager, der bliver bagt af Præsidenten og hans mænd i det
autokratiske samfund.
Personerne har
udviklet sig. Det er også rart at se, at selv om Katniss oser af "girlpower", er hun også
traumatiseret efter sidste års begivenheder.
Billedsiden er ganske
flot. Dog irriterer lydsiden mig voldsomt. Men jeg er heller ikke den store tilhænger af
baggrundsmusik, der brager ud i stuen.
Jeg ved, at
The Hunger Games er gået rent ind hos de fleste teenagere. For drengenes vedkommende er det naturligvis
Jennifer Lawrence i rollen som Katniss og de
drabelige kampe om overlevelse, der tiltrækker.
Med også pigerne er tilgideset. Her er det
Josh Hutcherson som Peeta, der får de unge piger til at svime og få røde
kinder.
For mig - gamle ribs - er det derimod
Liam Hernsworth i rollen som Katniss' ægte og forbudte
kærlighed Gale. Jeg synes, der er meget mere substans og ægthed at spore i hans karakter. Og så naturligvis
Donald Sutherland, der er fantastisk i sin rolle som den kyniske
enehersker Snow.
Men at bruge 140 minutter på optakten til selve den uundgåelige
revolution, er lang tid. Især når man skal vente et år til
The Hunger Games: The Mockingjay.
Og det er så blot første del. For det
endelige epos bliver nemlig i to dele, hvor The Mockinjay Part 2 først vil ramme
dvd-hylderne i 2016.
Jeg havde næsten allerede
glemt visse episoder i den første, og her ville det nok have været en god ide, hvis folkene bag lige viste lidt
flashbacks. Det kunne snildt være gjort via
hologrammer på skjoldet over arenaen.
Men når det er sagt, så skuffede
The Hunger Games: Catching Fire på ingen måde. Tværtimod ...
Jeg blev meget fænget af den
knugende stemning, hadet,
kærligheden og løgnene. Samt selve spillet med de meget udspekulerede, indlagte
farer.
Ekstramaterialet fylder en hel skive og er på 151 minutter. Det er virkelig et
overflødighedshorn af rang, der byder på slettede scener,
making of og meget mere.
Nu kan jeg kun
glæde mig til at næste akt i The Hunter Games-serien. Selv om man på forhånd ved, at
volden og hadet vil eskalere - og jeg håber, den vil eskalere helt
vildt.
Men i mellemtiden vil jeg da nyde at se både
The Hunger Games og The Hunger Games:
Catching Fire igen. Det er absolut en seværdig film, og man behøver bestemt ikke at være
teenager for at nyde den.