
Amy (Elizabeth Berridge),
Buzz (Cooper Huckabee),
Richie (Miles Chapin) og
Liz (Largo Woodruff) er fire teenagere på dobbeltdate. De skal have en glad aften i et omrejsende tivoli.
De hygger sig gevaldigt, og da aftenen nærmer sig sin afslutning, får Richie den geniale ide, at de skal overnatte i
Spøgelseshuset. De tager en sidste tur i togvognen og hopper af undervejs inde i de
mørke gange.
Men hvad der skulle have været et
adrenalinsus og lidt
lir, bliver til blodig alvor, da det går op for dem, at de ikke er alene. De overværer en
forbrydelse, og nu vil de bare ud. Men det er lettere sagt end gjort ...
Man har set dette setup mange gange før, men der er et eller andet over
The Funhouse (Carnival of Terror), der gør, at man egentlig bliver i godt
humør.
Det er muligt, at ikke-hardcore gyserfan vil blive
skræmt fra sans og samling. For der er nogle ganske gode
effekter, og selve plottet er okay.
Stemningen og uhyggen bliver langsomt, men sikkert, bygget op. Dels ved hjælp af lyssætning og musik, dels ved en masse sjove bipersoner. Alt dette bidrager til, at
The Funhouse faktisk bliver en af de bedre gysere.
Instruktøren
Tope Hooper er manden bag blandt andet The Texas Chainsaw Massacre 1 og 2 samt Poltergeist, så han er en mand, der kan sit kram. Dette skinner også igennem i
The Funhouse.
Er man til gys og uhygge, så er
The Funhouse absolut værd at se. Det er en god lille sjov effektiv
horrorfilm, der rent faktisk kan ses flere gange.