Amy (Rose McGowan) og Jordan (James Duval) har været kærester i tre måneder, og det er den helt store kærlighed.

Begge er enige om, at verden og livet er noget "lort" og der er ikke rigtig plads til dem nogle steder.

De tuller rundt i en evig rus. En dag, da de er på vej væk fra en natklub, overværer de et slagsmål. Pludselig har offeret søgt tilflugt i Amys bil.

Der er ikke andet at gøre, end at trykke speederen i bund og komme væk.

Amy har absolut ikke lyst til at have en tredje med i bilen, og "blafferen", Xavier (Johnathon Schaech), bliver smidt af uden for et minimarked.

Kæresteparret skal alligevel have mad og da de skal betale indehaveren, Nquen Koksuk, har de glemt deres punge i bilen.

Men Koksuk lader dem ikke gå. Tværtimod - han truer dem med et gevær. Pludselig dukker Xavier op og tingene tager en uheldig drejning.

Nu er de alle tre på flugt fra politiet. For at det ikke skal være løgn, møder Amy flere og flere ekskærester på flugten, som alle sværger, at hun skal dø.

Det bliver et vildt og blodigt roadtrip, og som Jordan på et tidspunkt stille og blidt siger: "Virkeligheden er mere forskruet end drømmene". Mere vil jeg ikke røbe.

The Doom Generation satte skub i New Queer Cinema-bølgen, der ofte også går under betegnelsen "Gay-movie". Men New Queer Cinema stikkere lidt dybere end to ryk og en aflevering.

Genren har temaer som homoseksualitet, biseksualitet og transseksualitet - samt, i det hele taget, kønsidentitet og sexuelle eksperimenter. Uden løftede pegefingre.

Dette antydes kraftigt i filmen, men der er ingen direkte pornografiske eller lumre sekvenser, så alle kan stort set se med. Børn naturligvis undtaget. Og ekstremt snerpede mennesker.

The Doom Generation har en helt sublim humor, både i dialogerne og i de små detaljer, såsom navne, skilte og handlinger, der er værd at lægge mærke til.

The Doom Generation skildrer fint en generation, der føler sig fortabte, udenfor, håbløse og komplet overflødige. De passer ikke til livet og de rammer, der er udstukket af samfundet.

Dette gælder også for de mærkværdige personer, trekløveret møder på deres flugt. Vrede, hævngerrige ekskærester, nynazister og skydegale arbejdere.

Alle sammen uden for samfundsnormerne, og dette holder jo også i dag for de pågældende grupper.

The Doom Generation var en positiv overraskelse for mig, og jeg nød de mange føromtalte detaljer. Jeg er overbevist om, at næste gang, jeg ser filmen, vil jeg få øje på endnu flere finesser.

Jeg kan varmt anbefale The Doom Generation. Den byder både på spænding, action og ikke mindst humor af den mere sorte slags.