
Amy (Rose McGowan) og
Jordan (James Duval) har været kærester i tre måneder, og det er den helt store
kærlighed.
Begge er enige om, at verden og livet er noget "lort" og der er ikke rigtig
plads til dem nogle steder.
De tuller rundt i en evig
rus. En dag, da de er på vej væk fra en natklub, overværer de et
slagsmål. Pludselig har offeret søgt tilflugt i Amys bil.
Der er ikke andet at gøre, end at trykke
speederen i bund og komme væk.
Amy har absolut ikke lyst til at have en tredje med i bilen, og "blafferen",
Xavier (Johnathon Schaech), bliver smidt af uden for et
minimarked.
Kæresteparret skal alligevel have mad og da de skal betale indehaveren, Nquen
Koksuk, har de glemt deres punge i bilen.
Men Koksuk lader dem ikke gå. Tværtimod - han truer dem med et
gevær. Pludselig dukker Xavier op og tingene tager en uheldig
drejning.
Nu er de alle tre på flugt fra
politiet. For at det ikke skal være løgn, møder Amy flere og flere ekskærester på
flugten, som alle sværger, at hun skal
dø.
Det bliver et
vildt og
blodigt roadtrip, og som Jordan på et tidspunkt stille og blidt siger: "Virkeligheden er mere
forskruet end drømmene". Mere vil jeg ikke røbe.
The Doom Generation satte skub i New Queer Cinema-bølgen, der ofte også går under betegnelsen "Gay-movie". Men
New Queer Cinema stikkere lidt dybere end to ryk og en aflevering.
Genren har temaer som homoseksualitet,
biseksualitet og transseksualitet - samt, i det hele taget,
kønsidentitet og sexuelle eksperimenter. Uden løftede pegefingre.
Dette
antydes kraftigt i filmen, men der er ingen direkte pornografiske eller lumre sekvenser, så alle kan stort set se med. Børn naturligvis undtaget. Og ekstremt
snerpede mennesker.
The Doom Generation har en helt
sublim humor, både i dialogerne og i de små detaljer, såsom navne, skilte og handlinger, der er værd at lægge mærke til.
The Doom Generation skildrer fint en generation, der føler sig
fortabte, udenfor, håbløse og komplet
overflødige. De passer ikke til livet og de rammer, der er udstukket af
samfundet.
Dette gælder også for de
mærkværdige personer, trekløveret møder på deres flugt. Vrede, hævngerrige
ekskærester, nynazister og
skydegale arbejdere.
Alle sammen uden for
samfundsnormerne, og dette holder jo også i dag for de pågældende grupper.
The Doom Generation var en positiv overraskelse for mig, og jeg nød de mange føromtalte
detaljer. Jeg er overbevist om, at næste gang, jeg ser filmen, vil jeg få øje på endnu flere
finesser.
Jeg kan varmt anbefale
The Doom Generation. Den byder både på
spænding, action og ikke mindst
humor af den mere sorte slags.