De to brødre John (Oliver Hudson) og Matt (Eric Lively) har arvet en hytte af deres onkel Frankie. De inviterer deres tre collage-kammerater, Sara, Nicki og Noah med til en druk weekend væk fra studierne på den øde ø, hvor hytten en beliggende.

Det er ni år siden, brødrene sidst var der, og dengang var der hundeopdræt på den anden side af øen. Men et rabies-udbrud fik lukket for opdrættet, men det går hurtigt op for de fem venner, at de ikke er alene.

Hundene har på en eller anden måde overlevet både rabies og aflivning, og de er bestemt ikke venligsindede.

The Breed er som så mange andre gysere skåret over samme læst. En håndfuld unge studerende på et afsides beliggende sted, lidt kissemissen i krogene, lidt broder-rivalisering og så det uundgåelige: Monstre, der kun vil flænse, æde og flå.

Det tager cirka 30 minutter før den første hund kommer på banen, og det er for lang tid efter min mening. Der er absolut ingen spænding eller gys i den første halve time. Og den første hund er en bedårende lille hvalp med alt for store poter og et øre, der er for tungt til at stritte op i luften.

Er man blot en lille smule hundekender, kan man se, at hundene nyder at lege med. De hygger sig gevaldigt. Selv om de gør og ser farlig bidske ud, logrer de gladelig med halen.

Men når dette er sagt, så er speciel effects rimelig gode og skuespillet er, hvad man kan forvente for en amerikansk gyser. Hverken det ene eller det andet. Karaktererne er stereotype, og dialogerne samt plottet er forudsigeligt.

The Breed er optaget i Sydafrika, og man får et ganske godt indtryk af de naturskønne omgivelser.

Alt i alt en middelmådig gyser, der dog giver lidt gys og hoppen i sofaen.