Chris (Martin Freeman), der har et job inden for tv, vil sætte sit hus til salg. Han har bare ikke selv tid til at få det vist frem til de ejendomsmæglere, der skal give uafhængige vurderinger.

Derfor får han sin bofælle, Bob (Velibor Topic), som alligevel tilbringer det meste af dagen i huset, til at lukke ejendomsmæglerne ind. Bob, der på amatørbasis udstopper dyr i alternative situationer, får strikse ordrer om blot at lukke mæglerne ind og så ellers holde sig i baggrunden.

Og for en gangs skyld gør Bob lige præcis hvad han bliver bedt om. Han lukker Gud og hver mand, der ringer på døren, ind.

Så inden længe er huset fyldt. Fire ejendomsmæglere, et par Jehovas Vidner og en klovn. Samt to smågangstere, Dennis (Danny Dyer) og Mr. Gasperdi (Corey Johnson).

Den ene af gansterne lider af kronisk maveonde og spenderer højlydt det meste af tiden på toilettet. Den anden, Dennis, som selv synes han er en rigtig hård nyser, prøver uden den store succes at holde de mange mennesker i skak.

Samtidig er Chris i fuld gang med et tv-interview, der udvikler sig værre og værre. Ikke mindst grundet en temmelig kikset og pinlig interviewer, som tænker mere på sig selv og sine fordomme, end de mennesker, han skal interviewe.

Det hele kulminerer da Chris sammen med kameramanden vender hjem til sit hus for at få en kop kaffe og et stykke kage, og overvældes af de mange mennesker og den noget aparte situation ...

Underfundig og morsom er to ord, der presser sig på, hvis man skal give en ultrakort bedømmelse af The All Together. Der er nogle ganske fremragende dialoger, som man ofte lige skal tænke over en ekstra gang.

Selv om The All Together bærer tydeligt præg af at være blevet til på et temmelig skrabet budget, føler man alligevel at der er kælet en del for detaljer undervejs. Billedsiden er således rigtig fin.

Også skuespillerne gør gode figurer og passer fint ind i deres respektive roller. Så alt i alt er The All Together absolut en seværdig film, der byder på en del gode grin undervejs.