
1960'erne var på mange måder et årti med store omvæltninger. Ikke mindst ungdommens
oprør mod det såkaldt etablerede samfund. Samtidig var det årtiet hvor kærligheden på mange måder fik langt friere tøjler end tidligere.
Men det var også et årti, hvor der skete store musikalske forandringer.
Pop og, snart efter,
rock blev dagligdagsudtryk.
Men det var ikke kun
musikerne, der udviklede sig kunstnerisk. Også hele
musikindustrien oplevede store omvæltninger. Kassetænkning blev så at sige afløst af nytænkning.
En af nytænkerne var brittiske
Joe Meek (Con O'Neill). En homoseksuel og stofmisbrugende pladeproducer. Desuden var Joe Meek dybt fascineret af det
okkulte, og mente han kunne kommunikere med afdøde musikere.
Joe Meek var således den første
uafhængige pladeproducent i historien. Og han skabte en lang række hits, der toppede på begge sider af Atlanterhavet. Blandt andre instrumentalnummeret
Telstar, som produceren påstod at have drømt sig til.
Telstar: The Joe Meek Story forsøger at give et indblik i visionærens liv. I hvert fald en kort, men hektisk del af hans liv i begyndelsen af 1960'erne.
På det tidspunkt har Joe Meek etableret et
studie over en taskeforretning i London. Her strømmer det til med
håbefulde musikere, hvoraf nogle finder nåde, mens andre end ikke kommer i betragtning. Og alle andre producere har Joe Meek blot
hån til overs for.
Som presset på Joe Meek øges - det var forbudt at være homoseksuel og han havde konstant voldsomme, økonomiske problemer - bliver han stadig mere
paranoid. Han bliver overbevist om, at konkurrenter
aflytter ham for at stjæle hans ideer, og han bliver stadig mere ekstrem overfor sine omgivelser.
Det går særligt ud over de tilknyttede musikere og sangskrivere. Men også den
økonomiske partner i foretagendet må lægge ryg til en del. Samtidig stopper et
sagsanlæg udbetalinger for hittet Telstar.
Det hele
kulminerer, da Joe Meek finder ud af, at han vil miste sin lejede lejlighed og studie over taskeforretningen, da ejerne har valgt at sælge. Han ender med at skyde den kvindelige ejer og begår derpå
selvmord.
Telstar: The Joe Meek Story bevæger sig alt for ofte i et nærmest hæsblæsende tempo, der ikke giver mulighed for uddybninger eller forklaringer undervejs. Det er synd, for man sidder tilbage med en del
ubesvarede spørgsmål, når man har set beretningen til ende.
Desuden bliver de mange personer, hvis liv bliver berørt af Joe Meek, kun
overfladisk behandlet. Der mangler simpelthen dybde i disse ellers vigtige personer i denne del af Joe Meeks liv.
På plussiden tæller, at
tidsbilledet synes ganske godt tegnet. Ikke kun omgivelserne, men også de
normer, som stritter mod de nye vinde, der trænger sig voldsomt på.
Telstar: The Joe Meek Story er også en fængende beskrivelse af en mand, der - trods sine visioner og muligheder - langsomt, men sikkert er på vej mod b>afgrunden. Altimens han driver sine ellers loyale støtter fra sig grundet paranoia og
indre dæmoner.
Alt i alt er
Telstar: The Joe Meek Story absolut et kig værd, da den forsøger at belyse en ganske lille, men samtidig meget væsentlig, del af den
moderne musikhistorie. Og så er der nogle ganske
underholdende momenter undervejs, hvis ellers man holder lyttebøfferne foldet ud.