
Brett Eisenberg (Sarah Michelle Gellar) kommer fra provinsen, men det kan bestemt ikke ses. Hun er ung, smuk og stiler mod toppen hos et af Manhattans hotteste forlag.
Så
karrieremæssigt kunne det næsten ikke gå bedre. Hendes privatliv er en 180 graders vending, her er kæresten ikke engang kommet over pubertetsperioden, og man kan have en mistanke om at hendes bedste veninde, Maggie Grace, ikke rigtig har opfattet verdenen uden om.
Da Brett er til en præsentation af en ny bog, møder hun den noget ældre og meget succesfulde
Archie Knox (Alec Baldwin). Brett er meget betaget af Archie og tøver ikke med at sige ja da han inviterer hende ud. Han virker som et perfekt match til Brett. Men er han nu også det?
Suburban Girl har en herlig sjov humor, som man kan gå og små klukke af i flere timer. Her er det bare en skam, der ikke er lidt mere af den, da det er så hylende morsomt hver gang Brett roder sig ud i den ene pinlighed efter den anden.
Alec Baldwin og
Sarah Michell Gellar supplerer hinanden rigtig godt i hovedrollerne, og løfter filmen nogle trin op af rangstigen.
Selvom
Suburban Girl var lidt mindre sjov end jeg havde regnet med, synes jeg ikke man skal springe den over. Den er bestemt
værd at se, selvom det nok ikke er en film man har lyst til at se mere end en gang.