

Det er
Tommys (Tommy Knight) fødselsdagsfest. Her skal klovnen
Richard "Stitches" Grindl (Ross Noble) underholde Tommy og hans
venner.
Det er ikke ligefrem en
succes. Stitches er ikke videre morsom, og ungerne synes at det er morsommere at drille
klovnen. Det går lidt over gevind, Stitches havner i
opvaskemaskinen og dør.
Tommy er frygtelig traumatiseret og tyr til sin angstdæmpende
medicin. Selv nu seks år senere. Men han er blevet det ældre og hans
fødselsdag nærmer sig med hastige skridt.
Tommy har ikke holdt nogle fester siden Stitches
uheldige død. Men da hans mor skal på forretningsrejse på selve
fødselsdagen, foreslår hun ham, at han
inviterer en ven over.
To teenagere alene hjemme =
FEST. Snart er det rygtedes på hele skolen, at Tommy holder fest, og det myldrer ind med
skolekammerater, venner og folk han ikke kender.
Desværre er Stitches også
vågnet op til dåd og kravlet ud af sin
kiste. På vej mod Tommys fest og hævn over alle de
snotunger, der var skyld i hans død seks år tidligere.
Man skal nok ikke lide af
coulrofobi - angst for klovne - hvis man sætter
Stitches i afspilleren. Det er bestemt ikke en sød, sjov og dejlig klovn.
Stiches er en af de
ondeste klovne, jeg længe har set. Men egentlig får man lidt
sympati for ham. Hans død skyldtes jo en flok utaknemmelige og irriterende møgunger.
Humoren er helt fin i
Stitches. Den er ganske fornøjelig og tænkt lidt i
nye baner.
Personligt elsker jeg horrorgenren, når der er dukker eller
klovne med. De giver giver et dejligt
festligt indslag i løjerne. Især når de er onde og
slasher-agtige.
Her svigter
Stitches overhovedet ikke. Han er klovn. Han er
ond. Han er sur. Han er vred. Og hans røde
klovnetud kan lugte sig frem til møgungerne fra seks år tidligere.
Der er mange fuldstændig grinagtige episoder i
Stitches og man kan ikke lade være med at få et
smil på læberne.
Skuespillet er som det skal være i denne genre. Sådan lidt la-la. Der er de sædvanlige stereotyper - den
kloge, den dumme, syrehovedet, lidderbukken osv., samt lige en lille
kærlighedsromance.
Det er lige efter bogen og det skal man ikke
klage over.
Det, jeg er lidt bekymret over, er, om der kommer en to'er. Det lægger
Stitches stærkt op til, og jeg tror simpelthen ikke at den ville kunne
bære det.
Men alt i alt er
Stitches en fin lille horrorting, man sagtens kan muntre sig med. Også ved et
gensyn.