Kæresteparret Seth (Paulo Costanzo) og Polly (Jill Wagner) er på campingtur i en nationalpark.

De vil fejre deres årsdag i moder natur og elske under stjernerne. Men inden de overhovedet kommer så langt, går deres telt i stykker allerede ved opsætningen. De opgiver deres tur og vil finde et motel istedet.

På den øde skovvej bliver de carjacked af kæresteparret Dennis (Shea Whigham) og Lacey (Rachel Kerbs). Deres egen bil er brudt sammen på vej mod Mexico, hvor de vil starte på et nyt liv og stifte familie.

Dennis og Lacey er desperate. Især Lacey, da hun ikke har fået stoffer i et par dage. De kommer til at køre et eller andet dyr over og punkterer. Polly og Dennis skifter dæk, mens Seth og Lacey undersøger det døde dyr.

Dette bliver startskuddet til en vild flugt til en øde tankstation, for det er ikke et hvilket som helst dyr. Det er noget uhyggeligt og dødbringende med lange pigge ...

Splinter er en stor hyldest til 80'ernes monsterfilm. Den er udført med stor kærlighed og glimt i øjet til denne genre af instruktøren Toby Wilkins. Han stod også bag blandt andet Forbandelsen - The Grudge 3.

Handlingen er til tider meget intens og nervepirrende, og giver nogle rigtig gode gys. Håndværksmæssigt er der intet at komme efter. Det er forrygende godt lavet, hvilket også blev præmieret så rigeligt på Screamfest i 2008.

Her fik Splinter seks priser: Bedste film, bedste effekter, bedste makeup, bedste klip, bedste musik og bedste instruktion. Splinter var oppe mod blandt andre King of the Hill, der også modtog en del priser det år.

Splinter er en fin monsterfilm, og det er rart, at der stadig kan laves kvalitetsfilm i denne genre. Den er åbenbart ikke helt uddød endnu. Heldigvis.

Så er man lige i humør til intensitet, godt med splat og brutalitet samt humor og groteske episoder, ja, så må Splinter i afspilleren.