Eef (Toon Agterberg), Rien (Hans van Tongeren) og Hans (Maarten Spanjer) er tre gode venner og fans af Gerrit Witkamp (Rutger Hauer), den lokale motocross mester i den lille by.

Vennerne har foruden deres ordinære jobs, en dyb passion for motorcykelsport og dyrker den selv. Rien bliver spået en fremtid som dels lokalmester og sidenhen en international karriere.

En dag på den lokale bane møder de Jaap og hans søster Fientje (Renée Soutendijk), som er indehavere af en rullende pølsevogn. De tre ungersvende, vis hormoner raser, indleder en scorejagt på Fientje. Men hun har også sine drømme og sine planer.

Det varer ikke længe, før hun har møvet Riens kæreste Maya af banen og bliver kæreste med ham. Hvilket Maya ikke just er begejstret for. Men Fientje  ved, hvad hun vil. Nemlig en fremtid uden stanken af friture og fedt fra den rullende pølsevogn.

Selvom Rien, Hans og Eef stadig er venner, bliver de langsomt også hinandens konkurrenter, ikke mindst i kampen om den underskønne Fientje.

Spetters, som på hollandsk er et ord, der både kan betyde sexet person, olieplet eller sæd (hvilket dækker meget godt over handlingen), overraskede mig yderst positivt.

Handlingen er god og sammenhængende. I starten er den dog lidt treven, og man kan komme til at gabe lidt ... men historien tager en meget fin drejning, og fænger resten af tiden.

De unge skuespillere, Hans van Tongeren, Renée Soutendijk, Toon Agterberg og Maarten Spanjer er yderst velspillende, og de få scener, hvor man rent faktisk ser de mandlige kønsorganer, kan ingen tage anstød af. Ikke i 2010. Selv min gamle mor på 75 år syntes det var en god film, og nøgenscenerne ganske naturlige.

Filmen har ikke den store morale, men handler i bund og grund blot om at finde sig selv og sit ståsted i tilværelsen. Og dette kan være svært nok - især som 20-årig med bagage i lasten. Dette skildres fint i Spetters.

Instruktøren Paul Verhouven er en dreven herre og har stået bag film som Basic Instict, Robocop, Black Book og Show Girls.

Da Spetters havde premiere i Holland, blev den heglet igennem af kritikerne. Paul Verhouven blev beskyldt for at være kvindehadsk, homofobisk, handicapfjendsk og meget mere. Derfor besluttede han sig for at flytte til USA og slå sig ned som instruktør der. Så man kan sige, at Spetters var filmen, der drev ham fra sit hjemland.

Alt i alt synes jeg, at Spetters er en absolut god og seværdighed film med en fin historie, dejlig humor og veloplagte skuespillere.

Det bør nævnes, at Spetters den 6. december 2011 også blev udgivet som en del af bokssættet Paul Verhoeven Collection Box. Boksen indeholder desuden Den fjerde mand, Tyrkisk Konfekt og Soldier of Orange.