

Den 17-årige pige
Sangaile (Julija Steponaityte) holder
sommerferie med sine forældre i deres villa ude i en skov. En af dagene er der en
flyveopvisning i nærheden af sommerhuset, og hun kigger
drømmende op mod flyveren på himlen.
Hendes største drøm er, at blive
pilot. Men der er bare ét problem. Sangaile lider af
højdeskræk og har aldrig turdet, at sætte sig op i et fly.
Da hun vinder en
lodtrækning om en flyvetur, vender hun sig da også om og går. En pige,
Auste (Aiste Dirziute), løber efter hende, og beder hende om, at komme forbi den café hun arbejder på, og få en kop kaffe.
Da Sangaile nogle dage efter besøger caféen,
inviterer Auste hende med på stranden sammen med nogle af sine venner. Hun tager med og det ender med, at hun først kommer hjem da klokken er blevet mange.
Sangaile og Auste udvikler et mere
seksuelt forhold til hinanden, og Auste prøver at hjælpe Sangaile med hendes højdeskræk. Det ender med, at Sangaile ikke vil have noget med Auste at gøre.
Der går noget tid, og det går op for Sangaile, at den eneste der kan hjælpe hende med at
opfylde sine drømme, er Auste. Hun opsøger Auste på caféen og siger undskyld.
Men vil Sangaile nogensinde
overvinde sin højdeskræk helt? Eller vil hun aldrig kunne opfylde sin drøm? Man ved jo aldrig ...
Sommeren med Sangaile (Sangailes vasara) har vundet otte internationale priser. Filmen har været nomineret til seks andre.
Sommeren med Sangaile er, en utrolig
smuk film. Den er virkelig fantastisk, og meget
anderledes end andre ungdomsfilm. Derudover er den også meget
symbolsk.
Derfor, vil jeg hermed tildele den
fem klaptræer!
|