Ken Boyd (Kevin Corrigan) er for nylig blevet udskrevet fra den lukkede afdeling. Han er flyttet hjem til sin mor, Ruth Boyd (Karen Black), hvor han har fået sit barndomsværelse at bo i.

Kens bedste ven, Irv (Leo Fitzpatrick), har skaffet ham et job på den lokale isbar. Et decideret skodjob, hvor han må stå model til lidt af hvert fra både chefen og kunderne.

Fritiden bruger Ken på at tegne. Han laver gruopvækkende og blodige tegneserier, hvor rå og særdeles udpenslet, blodig vold rammer sagesløse ofre.

Da Ken får kontakt med sin teenagedatter, Amy (Ariel Gade), dukker hans plageånder fra fortiden også op. Det bringer minder og mareridt tilbage, men også tanker om hævn.

Inden længe bliver den første af Kens tidligere plageånder fundet bestialsk myrdet. Og efterhånden som flere grufulde drab ryster det lille samfund, fatter den lokale sherif eller politichef, Walt Fuller (Barry Bostwick), mistanke til Ken.

Politichefen kender tilmed Ken ganske godt. For Walt Fuller er nemlig kæreste med Kens kæderygende mor og kommer således næsten dagligt i hjemmet.

En sen nattetime opdager Amy sin far i temmelig uheldig situation sammen med seneste offer for seriemorderen i den lille by. Og så strammes nettet for alvor om Ken ...

Man skal på ingen måde lide af blodforskrækkelse eller væmmes over afhuggede lemmer. For begge dele finder man rigeligt af i Some Guy Who Kills People. For volden er nemlig mere end almindeligt udpenslet.

Men Some Guy Who Kills People byder på meget mere end blod og gys. Der er nemlig også en god historie samt masser af herlig, sort humor. Og netop den sorte humor er med til at løfte filmen fra det ordinære til det mere end seværdige.

Kevin Corrigan er fin i rollen som den stille og forsagte fyr, der finder sig i stort set alt. Som bærer på grimme minder fra fortiden og som prøver at bearbejde sine indre dæmoner via sine tegninger.

Karen Black er rigtig god i rollen som kæderygende mor, der for længst har mistet enhver tro på sin søns evner. Også Ariel Gade er glimrende i sin rolle som teenagedatteren, man ikke kan undgå at fatte sympati for.

Det er dog Barry Bostwick, der tager prisen for bedste skuespil i Some Guy Who Kills People. Han er ganske enkelt eminent i rollen som den gakkede politichef, der trods sin klodsede og usympatiske fremtræden, viser sig at have både overblik og hjertet på rette sted.

Some Guy Who Kills People vinder også på, at have en slutning, der ikke er som forventet. Absolut en film, der er værd at stifte bekendtskab med, men som bestemt heller ikke er for sarte sjæle.