
Ken Boyd (Kevin Corrigan) er for nylig blevet udskrevet fra den
lukkede afdeling. Han er flyttet hjem til sin mor,
Ruth Boyd (Karen Black), hvor han har fået sit barndomsværelse at bo i.
Kens bedste ven,
Irv (Leo Fitzpatrick), har skaffet ham et job på den lokale
isbar. Et decideret skodjob, hvor han må stå model til lidt af hvert fra både chefen og kunderne.
Fritiden bruger Ken på at tegne. Han laver gruopvækkende og blodige
tegneserier, hvor rå og særdeles udpenslet,
blodig vold rammer sagesløse ofre.
Da Ken får kontakt med sin teenagedatter,
Amy (Ariel Gade), dukker hans plageånder fra fortiden også op. Det bringer minder og mareridt tilbage, men også tanker om
hævn.
Inden længe bliver den første af Kens tidligere plageånder fundet
bestialsk myrdet. Og efterhånden som flere
grufulde drab ryster det lille samfund, fatter den lokale sherif eller politichef,
Walt Fuller (Barry Bostwick), mistanke til Ken.
Politichefen kender tilmed Ken ganske godt. For Walt Fuller er nemlig
kæreste med Kens kæderygende mor og kommer således næsten dagligt i hjemmet.
En sen nattetime opdager Amy sin far i temmelig
uheldig situation sammen med seneste offer for
seriemorderen i den lille by. Og så
strammes nettet for alvor om Ken ...
Man skal på ingen måde lide af blodforskrækkelse eller væmmes over
afhuggede lemmer. For begge dele finder man rigeligt af i
Some Guy Who Kills People. For volden er nemlig mere end almindeligt udpenslet.
Men
Some Guy Who Kills People byder på meget mere end blod og gys. Der er nemlig også en god historie samt masser af herlig,
sort humor. Og netop den sorte humor er med til at løfte filmen fra det ordinære til det
mere end seværdige.
Kevin Corrigan er fin i rollen som den stille og forsagte fyr, der finder sig i stort set alt. Som bærer på grimme minder fra fortiden og som prøver at bearbejde sine
indre dæmoner via sine tegninger.
Karen Black er rigtig god i rollen som kæderygende mor, der for længst har mistet enhver tro på sin søns evner. Også
Ariel Gade er glimrende i sin rolle som teenagedatteren, man ikke kan undgå at fatte sympati for.
Det er dog
Barry Bostwick, der tager prisen for bedste skuespil i
Some Guy Who Kills People. Han er ganske enkelt eminent i rollen som den gakkede politichef, der trods sin
klodsede og usympatiske fremtræden, viser sig at have både overblik og hjertet på rette sted.
Some Guy Who Kills People vinder også på, at have en slutning, der ikke er som
forventet. Absolut en film, der er værd at stifte bekendtskab med, men som bestemt heller
ikke er for sarte sjæle.