Rumfærgen Roebling Clipper er baseret på en reolutionerende ny motorteknik, der ikke kræver brændstof, men i stedet udnytter og forstærker Solens stråler til at skabe fremdrift. Rumfærgen, der er bygget og ejet af en privat virksomhed, skal nu ud på sin jomfrurejse.

Men noget går helt galt under jomfrurejsen, der blot skulle være en sviptur omkring Månen og retur til Jorden. For pludselig har rumfærgen i stedet kurs direkte mod Solen.

En katastrofe er nu under opsejling. For rammer rumfærgen Solen, vil den avancerede rummotor forårsage frygtelige solstorme, der kan ende med at ødelægge alt liv på Jorden.

Katastrofen sker og Roebling Clipper rammer ind i Solen. Nu kan kun to tidligere astronauter, Don Wincroft (David James Elliott) og Craig Bakus (Anthony Lemke), redde Jorden og dens befolkning fra undergang.

Solar Storm (Exploding Sun) var oprindelig en miniserie på tv. Det gør til en temmelig langstrækt affære, der nærmer sig en spilletid på tre timer. Og det gjorde det til noget af en omgang at komme igennem.

I hvert fald for mit vedkommende. For min kæde hoppede af adskillige gange undervejs og allerede ganske tidligt, da rumfærgen drøner ind i Solen - uden at være smeltet længe inden, den overhovedet når så vidt.

Og det er desværre ikke den eneste gang, instrukøren, Michael Robison, og resten af holdet bag Solar Storm bevæger sig ud på overordentlig usikker grund. Selv for en film i sci-fi genren er det lidt langstrakt at kaste sig ud i videokommunikation hurtigere end lysets hastighed.

Skuespillet kunne bestemt også være bedre. Bevares, det er ok, men heller ikke længere end det. Ikke en eneste af karakterne kommer man ind under huden på.

Historien kunne også være bedre. Den virker en kende søgt, men ville nok have fremstået bedre uden så mange "kunstneriske friheder" undervejs.

Solar Storm er dog seværdig, hvis man kan abstrahere fra disse, også selv om slutningen er mere end forudsigelig. Og så er der nogle ganske flotte effekter, som bestemt trækker i den postive retning.