

Hvis I ikke ved, hvordan et levende spørgsmålstegn ser ud, så er det synd, jeg ikke har et web-cam. For lige nu ligner jeg et sådan efter at have set
Silent Hill
Filmen er bygget over et computerspil af samme navn, og uden at have spillet dette spil vil jeg mene, at spillet nok er bedre. Det kan i hvert ikke blive mere kedeligt.
Rose og Christophers adoptivdatter Sharon lider af tilbagevendende mareridt, hvor hun nævnet navnet
Silent Hill. Det er åbenbart meget frygtindgydende drømme, og Rose beslutter sig for at tage til Silent Hill med datteren for at få afklaret, hvad der skete i byen, og måske få has på Sharons mareridt.
Silent Hill er en
spøgelsesby. Mørk og dyster, og på et tidspunkt forsvinder Sharon. Nu går jagten ind på at finde datteren inden det er for sent!
Historien er
frygtelig rodet, og der er store huller, der aldrig bliver udfyldt. Som skrevet før, er jeg ikke helt klar over, hvad jeg har brugt min tid på at se. Bevares, det visuelle fejler bestemt ikke noget. Effekterne er gode, og optagelserne er fine. Der er da også en del
gode gys i, men det er selve handlingen, der halter i den grad. Der er alt for mange "
hvorfor", der melder sig og ikke bliver besvaret.
Hele oplevelsen fortoner sig i de mørke tågede gader i
Silent Hill. Men måske ville det hele have givet bedre mening, hvis man var bekendt med computerspillet, men jeg tvivler.