

Man skal nok ikke være sart mht. blod og afhuggede lemmer, når man sætter
Shogun Assassin i afspilleren. For som i flertallet af
samurai-film er der masser af begge dele.
Handlingen er både enkel og banal.
Ogami Itto (Tomisaburo Wakayama) er en samurai-kriger, der i årevis har tjent sin
Shogun trofast og vel. Shogunen bliver dog mere og mere paranoid med sin alder, og beslutter sig for at rydde samuraien af vejen.
Samuraien og hans søn overlever
ninjaernes angreb, men det gør hans elskede
kone ikke. Itto sværger at få
hævn og sammen med sin søn drager han af sted for at dræbe sin tidligere arbejdsgiver.
Shogun Assassin er som sådan ikke et unikt værk, da den er et
sammenklip af to japanske film i instruktøren
Kenji Misumis populære "Baby Cart"-serie om den hensynsløse
Lone Wolf. Det er således de to første film i serien, der er klippet sammen, så der er mest mulig
action og mindst mulig dialog, og så er der suppleret med en engelsk lydspor.
Action mangler da heller ikke i denne film, hvor
blodet sprøjter lystigt i kaskader og
afhuggede lemmer flyver i alle retninger. Der bydes på masser af flotte
kampscener, så er man til denne genre, så er det helt klart en film, man ikke kommer udenom.