David (Jake Muxworthy) er vendt hjem fra militærtjeneste i Irakcykelferie i bjergområdet Shadow.

I et lille gæstgiveri møder han den smukke Angeline (Karina Testa), der ligeledes er på cykelferie. Men de kommer i klammeri med et par lokale jægere, Fred (Ottaviano Blitch) og Buck (Chris Coppola) - et par ubehagelige typer.

Lidt senere, da parret nyder udsigten fra en bjergryg, ser de jægerne lægge an til at skyde en buk, og Angeline skræmmer bukken væk.

Dette gør jægerne rasende, og nu er der dømt "krig". David og Angeline må nu tage flugten fra jægerne og deres bidske rottweiler, Kaiser.

Men det varer ikke længe, før alle parter er jagede og fangede. Nu befinder de jagede og de jagende sig i et dystert hus, fastspændt på borde. Imens går en mystisk læge rundt ...

Jeg vil helst ikke røbe mere af handlingen, da det vil være en absolut dødssynd. Shadow er en film, der skal nydes. Både visuelt, metaforisk og symbolmæssigt.

Den mystiske læge spilles fremragende af Nuot Arquint. I sig selv er han skræmmende uhyggelig. Han er tyndere end tynd og ligner nærmest et omvandrende lig.

Jake Muxworthy (Borderland) i rollen som krigsveteranen David er fantastisk i sin karakter.

Shadow kan virke som en af de gængse i denne genre. Et par unge mennesker i en øde skov, som så ikke er så øde endda. Skumle typer dukker op. Jagt, flugt og til sidst tilfangetagelse med dertil hørende tortur.

Men ... Shadow rummer så meget mere, og derfor skal man bare nyde alle de små detaljer, historien besidder.

Det femte klaptræ gives for den fantastiske slutning, som giver et ekstra tvist til en i forvejen god historie.

Jeg kan varmt anbefale Shadow. Det er en fantastisk horrorfilm med en god handling, et gevaldigt tvist, visuelt smuk og gode skuespilpræstationer.