Danvers State Hospital blev bygget i 1871 og kunne rumme over 2.400 psykiatriske patienter.

Grundet en enkelt patientskandale og budgetnedskæringer blev sindssygehospitalet lukket ned i 1985. Nu, 15 år senere, skal den fredede, historiske bygning renoveres.

Dette indbefatter blandt andet fjernelse af asbest. Et lille hold specialhåndværkere bestående af Phil, Jeff, Hank, Henry og Mike under ledelse af Gordon bliver hyret af Bill Griggs.

Gordon er træt og irritabel. Han er lige blevet far til lille Emma, der konstant lider af ørebetændelse. Hank og Phil er lidt på kant med hinanden, da Hank er løbet med Phils kæreste. Men trods gnidninger og et hårdt tidspres forude, går de i gang med at fjerne asbesten.

Dybt nede i en kælder finder Mike en båndoptager og bånd fra sessioner med Mary Hobbes, en ung kvinde med personlighedsspaltning. Mike bliver meget fascineret af disse fortællinger fra hendes forskellige alter ego'er.

Men ét er fordums mørke fortællinger fra et sindssygehospital, ét andet er virkelighedens snigende paranoia, og pludselig breder panikken sig blandt de fem mænd.

Session 9 er en fin lille gyser, der med beskedne midler formår at opbygge en rimelig god spænding. Men det er svært at abstrahere fra både David Caruso (Phil) og Paul Guilfoyle (Bill), der mest kendes fra CSI politiserien.

Men ellers er skuespillet nogenlunde. Plottet er godt nok, men der kunne have været langt mere kød på og meget mere uhygge samt spænding. Lys og skygge samt flashbacks gør et hæderligt forsøg på den snigende suspense, og det lykkes da også til dels. Der kunne bare godt have været mere.

Den imponerende bygning, Danvers State Hospital, eksisterer stadig - nu som turistattraktion - med alle sine kringelkroge og tunneller, og tro mig, om væggene ikke den dag i dag stadig fortæller gruopvækkende historier om hydroterapi, lobotomi og progressiv terapi.

Men Session 9 er en af de bedre gysere, og det er tre meget store klaptræer. Der mangler bare lige det ekstra til at få gyset til at risle ned ad rygraden.