Roger, Richie, Michael, Tyson, Christine, Zoe, Melissa og Kira er ungdomsforbrydere og afsoner deres straf i fængslet. De får lovning på en afkortning på en måned af fængselsstraffen, hvis de udfører tre-dages samfundstjeneste ved at hjælpe med restaureringen af det forfaldne Blackwell Hotel.

De unge mennesker er under tilsyn af henholdsvis Frank (Steven Vidler) og Hannah (Tiffany Lamb) fra fængslet, og den aldrende Margaret (Cecily Polson), der står for restaureringen.

Frank er forhenværende politimand, og fire år tidligere blev han og hans makker kaldt ud til husspetakler, men det var mere end som så. En efterlyst seriemorder var gået amok, og da politiet trådte ind i huset, blev Franks makker brutalt kløvet ihjel, mens Frank selv undgik døden, men fik dog hakket underarmen af. Han nåede at affyre et skud mod seriemorderen, der gik gennem kraniet på ham.

Nu fire år senere befinder seriemorderen Jacob Goodnight (Glen Jacobs) sig på hotellet, hvor han har muntret sig med at hakke i hjemløse. Han ser frem til en munter weekend.

Der er absolut intet nyt i See no Evil. Den er, som den genre nu engang er: Blodig, voldelig, masser af splat og skrig, og dog er der visse momenter, der gør den værd at se.

I rollen som den psykopatiske seriemorder Jacob Goodnight, ses Glen Jacobs, som nok bedre er kendt under navnet Kane. Han er tidligere WWF-mester og med sine to meter og ti samt små 200 kilo, er han et ganske glimrende valg til denne rolle. Ydermere spiller han psykopat rigtig godt, nærmest helt nede på sinkestadiet.

Er man til horror, gys og splat samt forudsigelighed, er See no Evil ganske god, selv om der ikke er meget handling, plot eller skuespil, men alt er fokuseret på vold, blod og en psykopatisk morder med en alt for stærk moderbinding. Ret så typisk for denne genre. Mødre får skyld for meget i horrorgenren, og det er ingen undtagelse her.

Men alt i alt er See no Evil en ganske fin film at slå 81 minutter ihjel på, uden der kommer blod på gulvtæppet.