Hvis man ikke kender Chucky, skal man ikke starte bekendtskabet med Seed of Chucky, men derimod lægge ud med den første Chucky-film, der her i Danmark har titlen Barneleg, og så tage dem derfra.

Chucky og hans vidunderlige elskerinde Tiffany er døde, og ligger på lit-de-parade i Hollywood i et opbevaringslokale for gamle udtjente dukker og speciel-effects.

De har, uden de ved det, et barn sammen, og da denne finder dem, bliver de vækket til live igen - endnu mere blodtørstige og hævngerrige end tidligere.

Afkommet, som tidligere har rejst rundt som bugtalerdukke under navnet Bæhoved, er et mildt lille barn, der ikke kan gøre en flue fortræd. Den er, som dukker nu engang er, anatomisk ukorrekt, så forældrene aner ikke, om de er forældre til en dreng eller pige. Bæhoved skifter navn til Glen/Glenda, og så begynder hævntogterne. Blodige og splattede. Med en yderst forskrækket Glen/Glenda som tilskuer.

Der er ikke så meget gys over Seed of Chucky, derimod er der masser af humor og tabuer, der overskrides. Bare det at se Chucky masturbere er et syn for guder. Dukkerne er vidunderlige. Jeg har altid haft en svaghed for Chucky, og da han i de sidste fire film er blevet slået ihjel, hakket sønder og sammen, brændt, og hvad ved jeg, er han noget mølædt og arret - det er perfekt.

Men jeg blev helt forelsket i Glen/Glenda. Denne dukke er pragtfuld. Fyldt med sødme og charme, så man har helt lyst til at have den siddende i sofaen og give den tørre bukser på, hver gang den i befippelse tisser i dem.

Der er helt klart lagt op til endnu en Chucky film, det bliver så den sjette i rækken, og det er utroligt, at der kan vrides mere ud af denne ualmindelig grimme dukke med de beskidte gummisko. Men nu er der jo lagt i kakkelovnen i form af afkommet. Så mon ikke vi ser en værdig efterfølger i Glen/Glenda.

Er man Chucky-fan og har en hel del humor, især af den sorte slags, går man ikke helt galt i byen med Seed of Chucky.