Luke Wright (Jason Statham) er kommet på kant med den russiske mafia i New York. Faktisk i en grad, så de dræber hans kone og ufødte barn, og sværger at dræbe enhver person, han har andet end overfladisk kontakt med fremover.

Mei (Catherine Chan) er en lille, kinesisk pige, der er et geni med tal. Ikke kun kan hun regne alt ud i hovedet, hun kan også huske ethvert tal, uanset størrelse. Evner, den kinesiske mafia ser store muligheder i.

De kidnapper derfor Mei og sender hender til New York. Her bliver hun brugt som en form for levende computer i den kinesiske mafias lyssky forretninger.

En dag bliver Mei vist en række koder, sat sammen til ét langt tal, som hun skal huske. Under transporten til et andet sted, hvor koderne skal parres med andre koder, bliver Mei kidnappet af den russiske mafia, der også ønsker at få fingre i koderne.

Det lykkes dog Mei at stikke af, men hun er nu på flugt fra ikke kun den russiske og kinesiske mafia, men også en flok korrupte betjente. Her kommer Luke Wright ind i billedet, da han hjælper Mei med at slippe fra sine forfølgere.

For Luke er det samtidig en konfrontation med sin fortid som del af politiets meget hemmelige specialstyrke.

Luke og Mei finder ud af, at koderne er til et pengeskab, der gemmer på 30 millioner dollars. Med hjælp fra tidligere kollegaer, får Luke fat i de mange penge, men nu venter så det endelige opgør med såvel nutid som fortid ...

Safe er lidt tid om at komme rigtig ud af starthullerne, men derefter er der action for alle pengene. Ganske som man forventer af en film med Jason Statham (blandt andet Transporter 3, Blitz og The Mechanic).

Det er da også en Statham i topform, der folder sig ud på den efterhånden vante måde. Det betyder blandt andet, at han optræder i bar overkrop og bag rattet i heftige biljagter. Men som noget ganske unikt, ser man også kampsportseksperten grine højlydt og hjerteligt.

Der er ingen tvivl om, at det er Jason Statham og Catherine Chan i rollen som den kinesiske pige, der sørger for at hive niveauet på det skuespils-mæssige plan op. For ellers er der ikke meget at skrive hjem om i den sammenhæng.

Action-scenerne i Safe er flotte og velkoreograferede, ligesom der, som allerede nævnt, er rigeligt af dem. Det er da heller ikke historien, der bærer filmen, selv om selve plottet er ganske godt tænkt.

Slutningen, der selvfølgelig ikke skal røbes, er desværre temmelig forudsigelig. Men åbner til gengæld døren på klem for en efterfølger.