Benny Ekland, journalist fra Norrlands-Kuriren i Luleå, bliver forsætligt kørt ned og dør.

Kvällspostens kriminalreporter, Annnika Bengtzon (Malin Crépin), bliver sat på historien, og hun tager til Luleå. Så må hendes mand Thomas passe hjem og børn - samt naturligvis sit eget arbejde.

Han føler sig forsømt og er irriteret over, at Annika hele tiden prioriterer sit arbejde højere end familielivet. Naturligvis søger han trøst andre steder.

I Luleå finder Annika hurtigt frem til, at der var et vidne til påkørslen af Benny Ekland. En 15-årig dreng, Linus, har set det hele, og hun opfordrer ham til at gå til politiet.

Jo mere Annika graver i Benny Ekdals liv, jo mere bliver hun overbevist om, at hans mord skyldes et terrorangreb på den nærliggende militærbase for 40 år siden.

Et attentat, Benny var besat af og var gået i gang med at skrive om.

Det varer ikke længe, før flere og flere mister livet.

Det er den ukronede svenske krimi-dronning Liza Marklunds serie om kriminalreporteren Annika Bengtzon, der nu er blevet filmatiseret, og Røde Ulv (Den Röde Vargen) er den fjerde af foreløbig seks udgivelser.

De tre første var Nobels Testamente, Prime Time og Hedebølge. Dernæst følger Livstid og En plads i solen.

Røde Ulv (Den Röda Vargan) kommer helt op i omdrejninger. Plottet er rigtig godt udtænkt, og karakterudviklingen fortsætter på fornemmeste vis.

I Hedebølge var en af birollekarakterne ministersekretæren Karina Björnlund (Anna Azcarate), der grundet den politiske skandale får gennemtrumfet en bedre stilling. Dette tager Røde Ulv op igen. Det er en nydelig lille finte.

Malin Crépin som Annika Bengtzon bliver bedre og bedre. Nu træder hendes følsomhed mere i karakter. Aldrig har hun set mere sårbar ud, end da problemerne på hjemmefronten tårner sig op. Eminent spillet.

Røde Ulv giver store forventninger til de foreløbig sidste film i serien.

Spændingen i Røde Ulv holder fra start til slut og får fint afsluttet alle løse ender. Det er svensk krimi, når det er på det højeste.