

To smukke søstre, geishaen
Kikue (Hitomi Hasebe) og hendes assistent
Yoshie (Aya Kiguchi), bliver inviteret til middag hos
præsidenten for Kageno Iron Corporation, et af de helt store firmaer i Japan.
Men det går ikke helt som søstrene regner med. De bliver kidnappet og optrænes til
snigmordere. Men ikke nok med det - deres kroppe bliver bygget om til en slags
cyborg dræbermaskiner.
Mere kan der vist ikke skrives om handlingen i
RoboGeisha, der har det samme team bag sig, som også stod for
Tokyo Gore Police og
The Machine Girl. Så ved man nogenlunde, hvad det er, filmen handler om.
Det er blodigt, vanvittigt og foregår i et forrygende
tempo med udsøgt
kreativitet. Trods det er set før.
Der mangler bestemt ikke opfindsomhed, afhuggede lemmer, der flyver rundt i lokalet, og oceaner af pumpende blod.
RoboGeisha er underholdende og yderst humoristisk i den helt lette ende af skalaen. Der er intet seriøst, end ikke skuespillerne.
Men
underholdningsværdien er helt i top, og er man til denne lidt specielle genre, japanerne er mestre i, så er
RoboGeisha en af de film, der skal stå på hylden sammen med føromtalte Tokyo Gore Police, The Machine Girl og
Samurai Princess.