

Journalisten
Sadie (Lucy Liu) har afsløret en morbid kannibalistisk undergrundskult, hvilket de ikke er så glade for.
De fanger, voldtager og dræber hende. Men ... hun vågner op i køleboksen i lighuset. Lucy er hverken levende eller død, men et sted i processen er hun nu blevet en meget
blodtørstig dame på jagt efter blod og de skyldige. Hun er blevet transformeret til en
vampyr med store moralske skrupler.
Mere kan der egentlig ikke skrives om handlingen. Konceptet lyder fint nok, men
Rise lever slet ikke op til forventningerne om en gedigen god gyser. Der er da visse spændende scener, men der er desværre langt mellem.
Skuespillet er heller ikke særligt troværdigt, og i det hele taget kommer
Rise til at fremstå ufrivillig
komisk. Dialogerne halter og historien er fyldt med huller.
Lucy Liu forsøger dog at bringe lidt skuespilkunst ind i filmen som den dystre, blodtørstende og hævngerrige armbrøstskydende kvinde, men det er så hult og gennemsigtigt, at det nærmest gør ondt.
Rise var en stor
skuffelse for mig, som havde sat næsen op efter en god vampyrfilm a la
30 Days of Night, men det blev blot en fesen oplevelse.