

Samfundet bliver stadig mere og mere
energikrævende. Samtidig bliver der større og større fokus på
miljøet og vores ageren i det.
Et amerikansk
olieselskab, der ledes af
Oliver Booth (Terry O'Quinn), har dog udviklet en helt ny teknik. Og med den mener de, at kunne tilfredsstille alle parter.
I hvert fald på
overfladen. For under jorden bores der
dybere end nogensinde før i jagten på de energiholdige og værdifulde oliedråber. Tilmed i et naturskønt område.
Dermed er
miljøforkæmperne helt oppe på dupperne. Og en af dem er
Emily Booth (Laureen Lee Smith), der tilfældigvis er datter af oliebossen.
En af olieselskabets geologer,
Matthew Cooper (Michael Vartan), får mistanke om, at hans arbejsgiver lyver om olieboringerne. Han
advarer derfor mod at bore for dybt, da det kan være forbundet med
stor risiko.
Men de eneste, der gider lytte til
geologen, er miljøforkæmperne. Selv da Matthew finder ud af, at der er stor risiko for, at boringerne vil ramme en underjordisk lomme af
magma. Noget der ville kunne medføre
vulkanudbrud i området.
Selvfølgelig rammer boringerne magmaet og det får
katastrofale følger. Ikke kun for det naturskønne område og byen nær. Men for hele verden, da det kan starte en
kæderaktion af vulkanudbrud over hele verden.
Matthew har dog en plan. Med lidt hjælp og en god portion
held kan han måske redde menneskeheden fra
udslettelse ...
Ring of Fire er oprindelig lavet
til tv, hvor den blev vist i to dele. Uden tvivl også lettere spiseligt med en portionsopdeling, end de tæt på
tre timer, man her får serveret og skal tygge sig gennem.
Lad mig dog med det samme slå fast, at
Ring of Fire på ingen måde er en ringe film. Slet ikke. Faktisk starter det
rigtig godt og den lange spilletid giver plads til et
større persongalleri samt sidehistorier.
Men netop de mange personer og sidehistorier bliver dog samtidig filmens
akilleshæl. For persongalleriet bliver dog hurtigt en kende
overvældende, med mindre man sidder
klistret til skærmen hele vejen gennem.
Og
sidehistorierne er så mange, at man hurtigt
løber sur i at holde styr på dem alle sammen. Særligt mod slutningen, hvor instruktøren forsøger at samle alle
løse tråde på forbavsende kort tid.
Det gør slutningen på
Ring of Fire temmelig forkrampet, hvilket er synd. Særligt taget den lange spilletid i betragning. Her kunne der godt have været
disponeret bedre med tiden, så det ikke blev så forjaget.
Der er dog ingen tvivl om, at tv-mediet er
synderen i denne sammenhæng. For det er tydeligt, at den endelige forløsning først får lov at komme efter den sidste
reklamepause. Og med så stort et persongalleri og så mange historier skal det næsten gå galt - og det gør det.
Men ret skal være ret.
Ring of Fire byder trods alt på en rimelig god og, for det meste, sammenhængende historie. Skuespillet er bestemt i den bedre ende, og hvor der er levnet god plads til at komme
ind under huden på de vigtigste personer i fortællingen.