Samfundet bliver stadig mere og mere energikrævende. Samtidig bliver der større og større fokus på miljøet og vores ageren i det.

Et amerikansk olieselskab, der ledes af Oliver Booth (Terry O'Quinn), har dog udviklet en helt ny teknik. Og med den mener de, at kunne tilfredsstille alle parter.

I hvert fald på overfladen. For under jorden bores der dybere end nogensinde før i jagten på de energiholdige og værdifulde oliedråber. Tilmed i et naturskønt område.

Dermed er miljøforkæmperne helt oppe på dupperne. Og en af dem er Emily Booth (Laureen Lee Smith), der tilfældigvis er datter af oliebossen.

En af olieselskabets geologer, Matthew Cooper (Michael Vartan), får mistanke om, at hans arbejsgiver lyver om olieboringerne. Han advarer derfor mod at bore for dybt, da det kan være forbundet med stor risiko.

Men de eneste, der gider lytte til geologen, er miljøforkæmperne. Selv da Matthew finder ud af, at der er stor risiko for, at boringerne vil ramme en underjordisk lomme af magma. Noget der ville kunne medføre vulkanudbrud i området.

Selvfølgelig rammer boringerne magmaet og det får katastrofale følger. Ikke kun for det naturskønne område og byen nær. Men for hele verden, da det kan starte en kæderaktion af vulkanudbrud over hele verden.

Matthew har dog en plan. Med lidt hjælp og en god portion held kan han måske redde menneskeheden fra udslettelse ...

Ring of Fire er oprindelig lavet til tv, hvor den blev vist i to dele. Uden tvivl også lettere spiseligt med en portionsopdeling, end de tæt på tre timer, man her får serveret og skal tygge sig gennem.

Lad mig dog med det samme slå fast, at Ring of Fire på ingen måde er en ringe film. Slet ikke. Faktisk starter det rigtig godt og den lange spilletid giver plads til et større persongalleri samt sidehistorier.

Men netop de mange personer og sidehistorier bliver dog samtidig filmens akilleshæl. For persongalleriet bliver dog hurtigt en kende overvældende, med mindre man sidder klistret til skærmen hele vejen gennem.

Og sidehistorierne er så mange, at man hurtigt løber sur i at holde styr på dem alle sammen. Særligt mod slutningen, hvor instruktøren forsøger at samle alle løse tråde på forbavsende kort tid.

Det gør slutningen på Ring of Fire temmelig forkrampet, hvilket er synd. Særligt taget den lange spilletid i betragning. Her kunne der godt have været disponeret bedre med tiden, så det ikke blev så forjaget.

Der er dog ingen tvivl om, at tv-mediet er synderen i denne sammenhæng. For det er tydeligt, at den endelige forløsning først får lov at komme efter den sidste reklamepause. Og med så stort et persongalleri og så mange historier skal det næsten gå galt - og det gør det.

Men ret skal være ret. Ring of Fire byder trods alt på en rimelig god og, for det meste, sammenhængende historie. Skuespillet er bestemt i den bedre ende, og hvor der er levnet god plads til at komme ind under huden på de vigtigste personer i fortællingen.