Frank (Aidan Quinn) er tidligere forsvarsadvokat for dødsdømte, men har mistet sin bestalling. Han ernærer sig nu ved at korrespondere med dødsdømte fanger, og efter deres henrettelse, sælger han deres breve. En lille lukrativ levevej, der efter hans mening ikke skader nogen.

Frank begynder helt rutinemæssigt at skrive sammen med den dødsdømte Charlotte (Connie Nielsen), for der er gode dollars at tjene på en kvindelig dødsdømt breve. Charlotte er dømt for kidnapning og mord på et barn, og hendes henrettelse er nært forestående.

Stik imod sine principper, besøger Frank Charlotte på dødsgangen, og på trods af, at hun bliver ved med at erkende sin skyld, begynder en lille mistanke at spire hos Frank, at hun ikke er skyldig. Men spørgsmålet er blot, hvem dækker hun over, og hvorfor påtager hun sig skylden?

Det bliver en kamp mod uret, for hvis Charlottes version af forbrydelsen ikke er sandheden, hvad er så?

Jeg blev en kende overrasket over Connie Nielsen, som jeg altid har syntes har været en hel del opreklameret. Men i Return to Sender spiller hun med en overbevisning og styrke, at det er en sand nydelse.

Selve plottet i Return to Sender har været set en hel del gange før, blandt andet i Dead Man Walking, men de to hovedrolleindehavere, Connie Nielsen og Aidan Quinn, formår at holde historien gående på en dyb og nærværende facon.

Return to Sender giver én stof til eftertanke med henblik på dødsstraf, skyld og forsoning, og man kan sagtens sætte den i afspilleren en anden gang.