Når navnet Dolph Lundgren nævnes, tænker de fleste automatisk på actionfilm. Den efterhånden aldrende, svenskfødte herre har dog en god portion på samvittigheden efterhånden. Blandt de mere kendte kan nævnes film som Masters of the Universe og Universal Soldier.

Da filmen tager sin begyndelse, befinder vi os langt ude i fjern fremtid, 2204, hvor teknologien er meget længere fremme end i dag. F.eks. er rejser i tiden muligt. Og det er netop hvad der kræves for at redde menneskeheden fra total udslettelse.

En farlig rumbakterie har gennem århundreder langsomt spredt sig til stort hele befolkningen, og truer nu med at lægge planeten øde. John Foster (Dolph Lundgren) er rumkaptajnen, der med sit rumskib Parsifal, bliver udset til at være klodens redningsmand.

Ikke alle ombord deler dog disse noble hensigter, så rumskibet bliver overtaget af en gruppe bevæbnede besætningsmedlemmer, der dræber flertallet af de loyale besætningsmedlemmer. Det lykkes, selvfølgelig, John Foster at undslippe og nødlande rumskibet - på vores egen klode i vores nutid.

Nødlandingen foregår i det kolde, ugæstfri og temmelig mennesketomme Antarktis. En lille gruppe forskere er dog, sammen med den nødvendige besætning, til stede ombord på et skib i området. De bemærker nødlandingen, som de først mener er et meteor. De opdager dog relativt hurtigt den rette sammenhæng, og så er der ellers linet op til action.

Det er tydeligt, at Dolph Lundgren er blevet en aldrende herre. Det ses ikke mindst i kamp- og actionscenerne, der ikke just emmer af fart. Der er sådan, lidt ufrivilligt, noget "kampen mellem oldeforældrene" over den. Men ok, så træder Dolph Lundgren i godt selskab med aldrende actionstjerner som Steven Seagal og Jean Claude van Damme, der åbenbart ikke helt ved, hvornår det er på tide at enten sige stop eller finde en anden genre, at begå sig i.

Nuvel, pinlig er filmen bestemt ikke. Den er faktisk heller ikke dårlig. Men den er bare noget så forudsigelig hele vejen igennem. Og det trækker gevaldigt ned i min karakterbog. Det gør i øvrigt også det faktum, at der ikke er helt styr på lydstyrkeniveauet, der svinger et par gange undervejs.