
Erica (Amanda Fuller) - en ung seksuelt forstyrret pige. Hun har en meget enkel livsfilosofi: Aldrig at sove i samme seng to nætter i træk. Aldrig blive kærester med sine sengekammerater. Aldrig kneppe den samme fyr igen.
Nathan (Noah Taylor) - en ung fyr sendt hjem fra
Irak-krigen. Arbejder nu på et byggemarked, mens han tager stilling til, om han vil acceptere et jobtilbud fra
CIA.
Franki (Marc Senter) - en ung rockmusiker, der sammen med sine tre bedste venner har bandet The Exits og står foran et
gennembrud.>br>
Tre vidt forskellige personer, hvis
veje tilfældigt krydses.
Naturligvis følger der underhistorier med til hver af de tre hovedrolleindehavere. Erica er tidligere seksuelt
misbrugt. Nathan har visse skjulte
følelsesmæssige tilbøjeligheder og Franki har sin
cancersyge mor at tænke på - foruden bandet.
Rockmusikeren er en af Ericas utallige
engangsknald. Den forhenværende soldat fatter interesse for Erica - blot som
ven. Og Erica bliver
omdrejningspunktet for de hændelser, der kommer til at ske.
Red, White & Blue er instrueret af Simon Rumley. Hvis man har set hans film fra 2006,
The Living and the Dead, ved man, at det ikke er en almindelig mainstream film, der er kommet ud ad hans tankespind. Faktisk er det
sygt.
Handlingen er meget lang tid om at komme i gang, og man kan ikke rigtig se, hvor filmen vil hen. Andet end man kan fornemme, at der nok vil ske noget ganske
modbydeligt.
Selv om man som tilskuer er blevet fodret med nogle små
fragmenter af de impliceredes underhistorier, forstår jeg stadig ikke helt visse af personernes
reaktionsmønstre. Jeg kan simpelthen ikke greje det. Men det kan jo godt være, at det bare er mig, der ville reagere helt anderledes i de givne situationer.
De tre hovedrolleindehavere,
Amanda Fuller (Erica),
Marc Senter (Franki) og, især,
Noah Taylor (Nathan), giver fuld skrue på deres karakterer. De skildrer deres psykiske problemer på fremragende vis.
Jeg håber, nogle instruktører får øjnene op for Amanda Fullers
talent og bruger hende mere i roller som denne. Hun har ellers mest været med i små roller i diverse
tv-serier såsom Bones, Den syvende Himmel, Amys ret og Forsvundet sporløs.
Red, White & Blue er en dyster omgang - men et dybt fascinerende indblik i tre vidt forskellige menneskers
traumatiske fortid, der pludselig kommer frem til overfladen. Og det er
ikke kønt.
Man kan spørge sig selv om de er de ydre
omstændigheder, der får trigget de indre
dæmoner eller om det er det omvendte. Det er op til tilskueren at finde ud af.
Men alt i alt en
god, omend
ubehagelig, historie i den rå ende af skalaen.
Red, White & Blue er ikke for sarte eller snerpede sjæle.