
Margaret Matheson (Sigourney Weaver) er en kvinde lidt oppe i årene.
Hun er psykolog og forsker samt professor i paranormalitet og
ekstrasensorisk perception. Hendes speciale er, at afsløre
svindlere, der udgiver sig som medier.
Hun har arbejdet med det i 30 år og har aldrig nogensinde oplevet noget
paranormalt, der ikke kunne forklares med en fornuftig forklaring.
Hendes unge makker,
Tom Buckley (Cillian Murphy), er professor i fysik. Han er lige så entusiatisk i jagten på svindlere som sin lærermester.
Margaret har sin egen store
sorg at slås med. Hendes søn har ligget i dyb
koma de sidste tredive år, efter han af uforklarlige grunde faldt om som 4-årig.
Hun har ikke kunnet få sig selv til at slukke for
respiratoren. En eneste person såede for tredive år siden en lille bitte tvivl i Margarets sind om, at der findes noget efter
døden eller at der måske er en form for åndeligt liv i en komatøs
patient.
Denne person er den legendariske super clairvoyant,
Simon Silver (Robert de Niro), der har været ude af rampelyset i årtier.
Men nu vender han tilbage. Og Tom vil så gerne afsløre Silver som den
bedrager, han er, men Margaret advarer ham og vil intet have at gøre med
Silver.
Tom er ikke klar over, hvilken
magtfuld mand han er oppe imod. Men det bliver han ...
Red Lights har et spændende tema om svindel og
humbug, hvor ublu medier slår plat på sørgende efterladte eller skræmte husejere, der er overbeviste om, at deres nykøbte hus er
hjemsøgt.
Dog er handlingen i en helt anden
boldgade end for eksempel
The Awakening, der også har paranormal svindel på programmet.
Instruktøren bag,
Rodrigo Cortés, stod også bag den fantastiske og psykisk skræmmende
Buried. I Red Lights har han virkelig fået tromlet nogle store
stjerner sammen.
Sigourney Weaver (
Straffen), Robert de Niro (
Jacknife) og Cillian Murphy (
Breakfast on Pluto) er alle tre fantastiske skuespillere, og de udgør et stærkt team i
Red Lights.
Red Lights udkommer som combo Blu-ray/dvd, så man selv kan vælge, hvilket format, man ønsker.
Blu-ray formatet er i HD1080p 16:9. Både billede og lyd er knivskarpe og en ren
fornøjelse at se og høre. Det giver trods alt en anden
oplevelse, at se en film på Blu-ray. Især en film som
Red Lights, der indeholder mange flotte optagelser og
spræng-effekter.
Red Lights byder på gode skuespilpræstationer, gode effekter, en god historie og et uventet
twist. Alt i alt en film, jeg helt klart varmt kan
anbefale.