Den tidligere CIA-agent Frank Moses (Bruce Willis), vi stiftede bekendtskab med i RED, nyder tilværelsen som pensionist sammen med kæresten, Sarah Ross (Mary-Louise Parker). Men så dukker den skingrende vanvittige og paranoide Marvin Boggs (John Malkovich) op.

Marvin er sikker på, at de er i livsfare, men Frank tror ham ikke. Kort efter bliver Marvin dog tilsyneladende dræbt, da hans bil eksploderer. Efter begravelsen bliver Frank arresteret og må sande, at han faktisk er truet på livet.

Det lykkes dog for Frank at undslippe, med hjælp fra Marvin, der alligevel ikke er død, og Sarah. De tre må nu sammen forsøge at komme til bunds i et mysterie, der har rødder i den kolde krig og som kan føre til en atomar katastrofe.

Frank, Marvin og Sarah starter nu jagten på en gal videnskabsmand, glimrende spillet af Anthony Hopkins, som har konstrueret en atombombe, der ikke kan spores, og som er gemt under Kreml i Moskva.

Men alle verdens efterretningstjenester er med i jagten på de tre. For eksempel vil engelske MI-6 have Victoria Winslow (Helen Mirren) til at dræbe trekløveret. Victoria kan dog ikke undlade at advare sine gamle venner og hun ender da også med at slå pjalterne sammen med dem i stedet.

RED 2 tager ganske fint tråden op, hvor forgængeren sluttede. Der er atter masser af action, men der er også blevet plads til mere humor. Og det klæder bestemt filmen, da humoren er en rigtig fin modvægt til den hårdtpumpede og, til tider, overdrevent voldelige action.

I bedste agentfilm-stil kommer vi med rundt til adskillige storbyer på flere kontinenter, mens skurkene er grumme og onde. Adskillige filmstjerner kommer på banen i større eller mindre roller, blandt andre Catherine Zeta-Jones som russisk femme fatale.

Skuespillet er glimrende og viser tydeligt, at skuespillerne hygger sig gevaldigt med deres roller.Flere actionscener viser dog, at det ikke er vårharer, der spiller hverken helte eller skurke. Men det er kun med til at øge troværdigheden i en film, der ellers tager sit udgangspunkt i tegneserie-universet.

Rent teknisk betragtet er der ikke en finger at sætte på RED 2. Billed- og lydsiden er fortrinlig, mens special effects er imponerende.

Plottet er til gengæld ikke det mest overbevisende, ligesom der er flere huller undervejs i fortællingen. Men ok, med afsæt i en tegneserie, bør man vel heller ikke forvente eller forlange, at alt skal hænge logisk sammen.

Det kan godt være, det er en flok aldrende stjerner, der er samlet i RED 2. Men de viser, at de langtfra har passeret sidste holdbarhedsdato. Det er da også fremragende underholdning, jeg ikke kun glæder mig til at gense, men også varmt kan anbefale.
Og hvis rygterne taler sandt, kan vi også glæde os til en RED 3. Det vil jeg i hvert fald personligt se frem til!