Liza (Catriona MacColl) arver det gamle hotel Seven Doors i Louisiana, og hun sætter sig for at få istandsat det og åbne for gæster. Men under istandsættelsen sker der mystiske ting. En maler falder ned fra stilladset med dødelig udgang til følge, og blikkenslageren forsvinder.

Lægen John (David Warbeck)fra det lokale sygehus fatter interesse for Liza og vil hjælpe hende med at løse hotellets gåde. Et eller andet er sket på værelse 36 for 60 år siden, hvor kunstmaleren Schweik boede. Imellemtiden møder Liza den blinde pige Emily (Cinzia Monreale) og hendes førerhund Dicky. Emily advarer Liza og nærmest trygler hende om at forlade hotellet, for hotellet er bygget på en af verdens syv indgange til helvedet.

Lizas mareridt er startet.

Lucio Fulci har med Rædslernes hotel (L'aldila) formået at skabe et filmisk mareridt, hvor alt, som i ægte mareridt, virker logisk og naturligt. Man sætter ikke spørgsmåltegn ved handlingen eller mangel på samme. Alt virker troværdigt, og det er en underlig følelse at sidde med, når man - set i bagspejlet - reflekterer over filmen.

Fulci har en evne til at skabe en stemning, der på engang er yderst foruroligende og fængslende. Rædslernes Hotel er filmet af Sergio Salvati, og det er blændende godt.

Lucio Fulci er også kendt for andre zombi-film, blandt andre Zombiernes by, hvor også Csatriona MacColl har hovedrollen og Rædslernes Grønne Ø, men han har også lavet giallo-film som The New York Ripper samt gangster-filmen Napoli forbindelsen.

Rædslernes Hotel byder på meget gru og spænding. Her er masser af udrevne øjne, zombier, sultne fugleedderkopper og mystiske hændelser. Selvom filmen er fra 1981, er den absolut tidssvarende og god. Mange nyere gyserfilm ville vinde meget, hvis de fik lidt inspiration fra mesteren Lucio Fulcis film.

Er man til et godt gedigent gys, kan jeg varmt anbefale Rædslernes Hotel.